Chokoladebrownies
Opskrift på en rigtig lækkerbisken, som du kan nyde uden at få dårlig samvittighed!
Det handler alt sammen om balance. Her er en lækkerbisken, som du kan nyde uden at få dårlig samvittighed! Den indeholder vigtige fedtsyrer og antioxidanter!
Antal: ca. 16 stykker
Ingredienser:
- 75 g hvedemel
- 1/4 tsk salt
- 4 spsk usødet kakaopulver
- ½ tsk bagepulver
- 2 æg
- 175 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 100 g smeltet, afkølet smør
- ca. 30 g hakkede valnødder
- 100 g god mørk chokolade
- 2 spsk Udo´s Choice 3-6-9 Oil Blend
- Forvarm ovnen til 150 grader.
- Bland mel, salt, kakao og bagepulver i en skål.
- Pisk æg, sukker og vanilje til en luftig masse i en anden skål.
- Vend det smeltede smør i æggemassen.
- Vend de tørre ingredienser i æggemassen, og tilsæt valnødder.
- Hæld dejen i en firkantet form (ca. 20 cm x 20 cm) beklædt med bagepapir.
- Bag kagen midt i ovnen til den lige netop er gennemvarm (ca. 25 min. - tjek med en tandstikker i midten af kagen).
- Lad kagen afkøle i formen på en bagerist (ca. 1 time).
Overtræk:
- Knæk chokoladen i mindre stykker, og smelt dem i en skål over vandbad.
- Rør olie i chokoladen, og fordel det i et jævnt lag over kagen - pynt evt. med lidt hakkede nødder.
- Afkøl kagen før servering, og opbevar den i køleskab.