Knækbrød uden kornprodukter
Prøv Trine Vesteraas opskrift på knækbrød uden kornprodukter
Ingredienser:
- 100 g hasselnødder
- 50 g solsikkekerner
- 25 g sesamfrø
- 50 g hørfrø
- 20 g chiafrø
- 1 spsk. Husk eller Skallin
- 1 æg
- 1/4 tsk. salt
- 1 stor spsk. tørret brændenælde
- 1 mellemstor gulerod fint revet
- 1/4 dl. vand
- Kom hasselnødder, solsikkekerner og sesamfrø i foodprocessoren og kør det til mel.
- Tilsæt æg, salt, brændenælde, gulerod, Husk/Skallin og vand og lad det køre med, så det hele bliver blandet.
- Kom blandingen over i en skål og rør hørfrø og chiafrø i - de skal ikke kværnes men kommes hele i.
- Del portionen i to og rul hver portion tyndt ud (ca. 2 mm.) mellem to stykker bagepapir.
- Bages i ovnen på 130 grader i ca. 30 minutter. Hold øje med dem, for lige pludselig går det hurtigt.
- Hvis alle knækbrødene ikke er sprøde, så lad dem, der stadig er bløde, blive i ovnen lidt længere. De skal være sprøde, ellers holder de ikke så længe.
Opskriften er venligst leveret af: Trine Vesteraa - www.trinevesteraa.dk.
Hent opskriften som PDF-fil HER.