Inden du begynder at lægge neglelak bør du vaske dine hænder. Sørg for at neglene bliver vasket grundigt så der intet skidt er på dem. Klip dine negle og ret neglebånd – nu er du klar til at lægge din neglelak.
Ryst flasken grundigt. Påfør derefter neglelakken i tynde lag. Start ved neglebåndet og stryg penslen mod toppen af neglen. Lav tre strøg. Ét i midten og ét i hver side. Når du har lagt neglelak på alle negle, kan du se om du ønsker et tykkere lag.
Vent altid med at lave noget når du har lagt din neglelak. Lakken skal have tid til at tørre ordenligt. Tørretiden er fra 3-5 minutter, men kan variere fra produkt til produkt.
Tip! Brug en klar eller meget lys lyserød neglelak, hvis du ønsker negle, der er smukke, glatte, velplejede og helt naturlige at se på.
Ifølge Miljøstyrelsen kan du med god samvittighed bruge neglelak selvom du er gravid. Vælg en skånsom neglelak, sørg for at lufte ud mens du påfører neglelakken og undgå at få neglelakken på huden. Vær omhyggelig og ram kun neglene. Du bør selvfølgelig overveje om det er nødvendigt at have neglelak på dagligt, flere gange i ugen, eller blot til fester i ny og næ.
Med tiden begynder farven at skalle af dine negle. Hvor længe neglelakken holder er meget forskelligt, da det især kommer an på hvad du laver til dagligt. Sørg for at fjerne alle resterne af gammel neglelak, før du lægger et nyt lag på – det giver langt det bedste og mest holdbare resultat. Når du skal fjerne neglelakken, kan du med fordel bruge en af vores neglelakfjernere. Nogle af de nyere neglelakke er vandbaseret og har ”peel off” funktion, så du ikke behøver en neglelakfjerner for at tage neglelakken af igen.
Har du været uheldig at få neglelak på tøjet? Højst sandsynligt kan du få det af igen. Der er forskel på hvad du skal gøre for at få neglelakken af, alt efter hvilke stoffer tøjet er lavet af. Brug guiden herunder når du skal fjerne neglelak fra dit tøj.
Til tøj lavet af bomuld, nylon, polyester og hør kan du følge denne guide:
- Når neglelakken er kommet på tøjet skal du hurtigst muligt duppe overskydende neglelak af med en klud. Sørg for ikke at gnide i pletten – det gør det kun værre.
- Brug din neglelakfjerner til at fjerne pletten. Det er en rigtig god idé at teste på en område af tøjet, for at se om farven løber. Neglelakfjerner er jo et opløsningsmiddel, og derfor bør du være forsigtig så tøjet ikke tager yderligere skade.
- Neglelakfjerneren påføres en vatrondel og neglelakpletten duppes forsigtigt.
- Måske forsvinder pletten ikke af første omgang, og derfor kan du roligt forsøge igen.
- Når pletten er forsvundet er det en god idé at vaske tøjet i vaskemaskinen. På den måde får du vasket neglelakfjeren af tøjet.
Til tøj lavet af silke, uld, viskose eller acetat bør du få tøjet renset ordenligt. Ved at bruge neglelakfjerner kan du risikere at skade tøjet yderligere. Dog kan du forsøge med neglelakfjerner, men på en anden måde end beskrevet til bomuld, nylon, polyester og hør.
Hvis fremgangsmåden ikke virker, skal du få hjælp af en professionel tøjrenser!
- Når neglelakken på tøjet er tørret, skal du forsøge at skrabe lakken af. Brug et værktøj der er stump, så du ikke skader det sarte tøj.
- Lav en blanding af kokosnødolie og vaskemiddel 1:8. påfør det på pletten og lad det virke i nogle minutter. Dup med en klud indtil neglelakken er væk.
Hos Helsam finder du et bredt og spændende udvalg af neglelak i mange flotte farver. Vi udvælger netop neglelakker fra mærker, der går op i ikke at skade hverken kroppen eller naturen. De naturlige neglelakker findes i uendeligt mange skønne modefarver, så du kan følge tidens trends med god samvittighed.