Hårfjerning har faktisk været praktiseret i rigtigt mange år. Det er altså ikke noget nyt, men måske ønsker flere i dag end tidligere, at fjerne den uønskede hårvækst der kommer frem på kroppen i tide og utide.
Er du træt af at skulle trimme eller skrabe hver uge, måske endda op til flere gange? Måske er det tid til, at du prøver et af vores mange hårfjerningsprodukter. Alt efter hvilken metode du vælger at gøre brug af, jo længere tid går der, før hårene igen skal fjernes.
Nogle af metoderne gør at hårene gror langsommere og andre gør, at de mere eller mindre fjernes permanent. Hvilken metode du ønsker at gøre brug af, er helt op til dig.
Produkterne du finder her på siden, kan bruges hjemme hos dig selv, så du slipper for at besøge en klinik der tilbyder hårfjerning. Det kan være billigere og mere behageligt at gøre det hjemme – så længe du gør det på den rigtige måde. Noget du helt sikkert ikke er interesseret i, er røde knopper, indgroede hår eller irriteret hud. Inden du begynder at fjerne det uønskede hår, er det vigtigt at du beslutter dig for hvilken metode du ønsker at gøre brug af. Metoder du kan vælge mellem er bl.a. hårfjerningscreme, voks, voksstrips og skraber. Læs mere om de forskellige metoder herunder, og få viden om hvordan de bruges på kroppen.
Skraber
Med en skraber kan du, når hårene titter frem, skrabe dem af, så huden igen er blød. Brug altid en god
barberskum der forebygger knopper, kløe og indgroede hår. Fordelen ved skraber er, at det er smertefrit, efterlader huden blød og glat og er nemt at gå til. Ulempen er, at for nogen er hårene allerede småt mærkbare 1 – 2 dage efter. Efter barbering er det en god idé at bruge en aftershave der mindsker irritation og plejer huden skånsomt.
Fordelen ved at bruge skraber til hårfjerning på ben og ved bikinilinjen er, at det er nemt og hurtigt. Huden bliver helt blød og glat – men det holder bare ikke så længe som hvis du bruger voks eller strips. Det skyldes at hårene skæres af i stedet for at blive rykket ud med rødderne.
Voks
Voks findes efterhånden i mange forskellige varianter. Det er vigtigt du altid vælger en voks der er beregnet til det område, hvor du ønsker at fjerne hår. På den måde oplever du flest fordele, og får en blød og glat hud. Det har den klare fordel, at hårene rives op med rod, og huden forbliver glat i langt længere tid end ved andre former for hårfjerning. Ulempen er, at voksen til tider kan få lidt for godt fat i huden, hvilket kan resultere i lettere rødme og irritation. Voks kan være noget hårdere for huden at klare. Det kræver at hårene har den rette længde, for at voksen kan få ordentligt fat, uden at rive for meget i huden.
Prøv f.eks. den nye sugaring voks der er ekstra skånsom og effektiv. Den tager ikke fat i de levende hudceller, og hår rives ud med groretningen i stedet for modsat. Det resulterer i et flot og mindre smertefuldt resultat, som du helt sikkert vil synes om.
Strips
Har du ikke mod på at forsøge dig med traditionel voks, så gå efter voksstrips. Vær opmærksom på at ansigtets hud og hår er anderledes end resten af kroppens, så du bør altid vælge et produkt, der er tiltænkt det område, du ønsker at benytte det på. Strips har en klæbrig overflade der klæber til hårene på det område de placeres. Fordi deres overflade ikke er så stor, anvendes voksstrips ofte på mindre områder.
Hårfjerningscreme
En hårfjerningscreme svækker dine hår, så de er nemme at skrabe af. Huden efterlades blød og fri for hår. Cremen smøres på det område hvor den uønskede hårvækst skal fjernes, og efter et øjeblik kan hårene let fjernes. En god idé er at bruge hårfjerningscremer i badet. Påfør cremen inden du vasker dig. Når cremen har virket, kan den fjernes sammen med håret og skylles ud i afløbet. Fordelene ved hårfjerningscreme er, at hårene ikke føles ligeså stubbede når de gror ud, som hvis du havde gjort brug af skraber. Ulemperne er, at nogle kan opleve irritation. Sker det for dig, bør du stoppe brugen af produktet. Inden du bruger en hårfjerningscreme på et større kropsområde, kan du prøve at smøre et mindre område for at se, om du kan tåle cremen eller ej.
Du kan fjerne hår i ansigtet, på arme, ben og intime steder. Dog er det vigtigt, at du vælger et hårfjerningsprodukt der passer til den type hår og hud, hvor den uønskede hårvækst er. Som udgangspunkt er de fleste hårfjerningscremer ikke beregnet til ansigtet og de intime steder, da den sarte hud ikke tåler de ingredienser der er i produkterne.
For at din hud altid har det bedst, og er sund og stærk, er det vigtigt at du dagligt plejer den. Både i forbindelse med hårfjerningen, men også de andre dage, hvor huden hele tiden påvirkes af forskellige årsager, som vind, vejr, kulde, varme og forskellige plejeprodukter.
Ansigtet
Ansigtets hud er oftere sartere end det vi har på resten af kroppen. Huden er i hvert fald mere udsat for vind og vejr end resten af kroppens hud. Derfor er det en god idé at pleje ansigtet, og måske gøre det til en daglig rutine. Sørg for at rense dit ansigt med en
skånsom og effektiv ansigtsvask. Ansigtsvasken fjerner døde hudceller, snavs og andre bakterier der kan være skyld i tørhed, kløe og irritation. Efterfølgende kan du bruge en god
ansigtscreme, gel, olie eller serum der plejer og giver din hud fugt. En
peeling i ny og næ vil også gøre underværker, da huden stimuleres og døde hudceller grundigt fjernes.
Kroppen
Det er ikke kun i ansigtet at døde hudceller kan skabe irritation. Derfor er det lige så vigtigt at pleje kroppens hud, som det er at pleje ansigtets hud. Du kan et par gange om ugen, bruge en effektiv
bodyscrub der fjerner snavs, døde hudceller og stimulerer blodcirkulationen. Efter badet er det en god idé at smøre kroppen ind i en nærende
bodylotion. Vi har et stort og spændende udvalg af både bodyscrubs og bodylotions, og derfor er det nemt for dig at vælge produkter der passer til din hudtype.
Hos Helsam finder du et bredt udvalg inden for produkter til hårfjerning. Gå på opdagelse og find det produkt der passer til dig og dit behov, så du kan blive fri for uønsket hår på kroppen. Her på Helsam.dk kan du se det fulde udvalg af hårfjerningsprodukter, og hvis du bestiller online, kan du vælge at få dine varer leveret gratis til
din nærmeste Helsam butik. Du er selvfølgelig også velkommen i en af vores mange butikker. Vi står altid klar til at give dig den bedste personlige vejledning i dit næste køb.