Aromaterapi: Forkælelse til krop og sjæl
Aromaterapi, hvad og hvordan?
Aromaterapi foregår som oftest hos en aromaterapeut, medmindre du selv har viden om brugen af olierne. En aromaterapeut har den viden der er nødvendig, for at kunne sammensætte de æteriske olier rigtigt, så de giver den effekt de skal. Efter besøg hos en terapeut fortsætter du ofte selv behandlingen hjemme hos dig selv. Terapeuten giver dig de nødvendige informationer og instrukser der gør, at du kan fortsætte selv.
Ifølge aromaterapeuter har de æteriske olier hver deres unikke egenskaber. De æteriske olier virker overordnet på to forskellige måder:
- Indånding
- Indsmøring
For at de æteriske olier kan indåndes, kræver det, at de opvarmes i en duftlampe. Duftlampen virker ved at et tændt fyrfadslys opvarmer en skål, hvori de æteriske olier er. Herefter spredes oliernes duft, og du kan indånde dem i dit hjem. Du kan også bruge en aroma diffuser som fordeler aromaen i rummet hvor du befinder dig.
Til massage kan almindelig olie, f.eks. mandelolie, tilsættes de æteriske olier og masseres ind i huden.
Olierne kan også bruges i dampbade til ansigtet, eller i salve og creme.
Vær altid forsigtig når du bruger aromaterapi. Har du allergier, følsom hud, er det en god idé, at du tester olien på en lille del af kroppen, for at se, om du er overfølsom overfor noget. Oplever du bivirkninger bør du ikke fortsætte brugen. Nogle af bivirkningerne kan være hovedpine, kvalme og lysfølsom hud.
Hvorfor bruge aromaterapi?
Der kan være mange forskellige grunde til at vælge aromaterapi som behandlingsmetode.
Måske ved du allerede hvorfor du vil gøre brug af metoden, eller måske er du interesseret i at vide, hvad aromaterapi kan.
Ved at anvende aromaterapi, kan symptomer lindres og den fysiske og psykiske velvære kan øges, så du får mere energi og balance i hverdagen. Aromaterapi bruges også når der blot er behov for afslapning og velvære i kroppen.
I Danmark bliver aromaterapi meget ofte brugt sammen med andre alternative behandlingsformer, for at du kan mærke den største forskel på din fysiske og psykiske velvære. Find en aromaterapeut, så du er sikker på, at du bruger metoden rigtigt. Aromaterapeuten stiller dig nogle spørgsmål der har med dit helbred, livsstil, kost osv. at gøre, for at kunne sammensætte olier der giver den virkning lige netop du har brug for.
Produkter til aromaterapi
Hos Helsam finder du et bredt udvalg af æteriske olier til aromaterapi, samt de nødvendige duftlamper og olier til massage. Vælg de produkter der passer til dit behov, og husk, at hvis du bestiller online her på Helsam.dk, kan du få dine varer gratis leveret til din nærmeste Helsam butik.
Har du spørgsmål, eller er der noget du er i tvivl om, er du altid velkommen i en af vores mange butikker, hvor vi gerne giver dig råd og personlig vejledning.