BrownieBabe
Opskrift på mørk chokolade brownie med orange gojibær-krymmel
En mørk chokoladebrownie med orange gojibær-krymmel. Denne brownie opfandt jeg til Danmarks første raw food-café – 42° RAW.
Antal portioner: ca. 16 stk.
Udstyr: Blender, evt. firkantet brownieform
Tip:
Du kan med held øge sundhedsværdien i chokoladebrownies ved at tilsætte et par spsk. maca eller hampefrø til dejen.
Ingredienser, kagedej:
- 2 dl grofthakkede paranødder
- 2 dl kokosolie
- 10 dl dadler
- 2 dl rå kakaopulver
- 1 knivspids himalayasalt
Ingredienser, drys:
- 1 dl gojibær
- 1 dl kokosmel
Fremgangsmåde:
- Blend dadler, kokosolie, kakaopulver og himalaysalt til en dadel pasta. Tilsæt evt. lidt vand.
- Rør de hakkede paranødder i.
- Form dejen, til den er ca. 3 cm tyk i en brownieform (eller andet firkantet fad)
- Sæt dejen på køl, mens du laver gojibær drys.
- Blend gojibær og kokosmel i en blender eller en kaffekværn, og drys det over kagen.
- Skær kagen i kvadrater, inden den serveres.
Paranødder er blandt de mest næringsrige nødder, der findes. Indeholder meget af den immunstimulerende antioxidant selen, som bidrager til at forebygge kræft, hjertesygdomme og tidlig aldring. Selen har endvidere betydning for synet og for hårets og hudens sundhed.
Paranødder indeholder også zink, magnesium, kalcium, gluthation og jern, omega-6, B1samt biotin og er meget proteinrig.
Kilde: ”Raw cake” Caroline Fibæk