Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Opskrifter

Opskrifter

Flapjacks

Lav dine egne lækre flapjacks

Flapjacks

Flapjacks – Opskriften på den sprøde, engelske havrekage

Müslibar, kornstang, granolabar eller havrebar. Kært barn har mange navne, men hvis du vil have smagen af Oxford Street, Big Ben og en kop earl grey-te, så skal du kalde dem for Flapjacks. Selvom det måske var de tykke, amerikanske Flapjack-pandekager, du var på udkig efter, så giv alligevel de engelske havrekager en chance - de smager fantastisk, de er lette at lave og så de er uden tilsætningsstoffer.

 

Engelske Flapjacks til enhver lejlighed

Når man snakker om Flapjacks, så kan tankerne både ledes hen på små, tykke amerikanske pandekager og sprøde engelske havrekager, der med sine ingredienser og konsistens minder om en god blanding af müslibarer og cookies. Denne opskrift omhandler den engelske version, som er perfekt til en tea-time midt på dagen, som ledsager til en stærk kop kaffe eller som det søde element i din English breakfast.

 

Hvad er Flapjacks?

Den engelske opskrift på Flapjacks er et godt bud på et klassisk britisk bagværk. Både smagen og teksturen minder om en blanding mellem en cookie og en müslibar. De valsede havre, det brune sukker og den gyldne sirup giver Flapjacks et sprødt ydre med en let karamelliseret smag. Samtidig gør de små proportioner, at man kan spise Flapjacks som både mellemmåltid, som supplement til en kop te eller kaffe eller som en lille snack, når man er på farten. Men det som gør Flapjacks til noget helt særligt, er deres enkelthed: Med blot fire ingredienser kan du bikse den kompakte delikatesse sammen på ingen tid.

 

Lav dine egne personlige Flapjacks

Den lille müslibar har oftest blot fire grundingredienser: Valset havre, smør, brunt sukker og sirup. De få ingredienser gør Flapjacks enkle at lave men også nemme at forskønne med lige præcis det, som du har lyst til. Du kan eventuelt tage et kig i køkkenlageret, og se om du har noget, som kan gøre dine Flapjacks ekstra gode. Har du tørret frugt - såsom dadler, tørrede figner eller abrikos - mandler eller nødder, så kan det sagtens bruges. Du kan også komme ekstra havregryn, sesam, solsikkekerner eller chiafrø i. Hvis du hellere vil prøve at gøre dine Flapjacks til en sund snack, så kan du også eksperimentere med stevia, mindre sukker og mindre sirup. Og hvis du vil gå i den helt modsatte grøft, så kan du blande smør, fløde og chokolade sammen for dernæst at betrække dine Flapjacks med en flydende chokolademasse. Der er uendelige mange muligheder for at lave din helt egen variation af de nemme Flapjacks. Nedenfor kan du prøve Michelle Kristensens version, hvor tørrede frugter og frø spiller en stor rolle.

 

Lav Flapjacks med Helsam

Du kan enten selv eksperimentere med forskellige variationer af Flapjacks, men du kan også følge Michelle Kristensens nytænkende opskrift, som står her nedenunder. Her tilsætter du dadler, cashewnødder, steviapulver, vaniljepulver og forskellige frø til den enkle Flapjack-opskrift. De mange ingredienser giver en glinsende snack, der med sin søde smag og knasende konsistens udgør et perfekt lille måltid til midt på dagen. Det eneste du har brug for, er en minihakker eller foodprocessor, en god skål, en bradepande og en ovn, hvori hele herligheden kan tilberedes. God fornøjelse!

 

12 stk Flapjacks

Ingredienser 20 friske dadler (husk at pille stenen ud) 2 dl vand 1 dl cashew mel (cashew nødder kørt til mel i kaffekværnen eller i foodprocessor) 2 bæger æggehvider ¼ tsk sød stevia ½ tsk vanilje pulver 3 1/2 dl havregryn (glutenfri, hvis du ikke kan tåle gluten)
2 spsk birkes
½ dl sesamfrø
 
Kør dadler og vand sammen i en foodprocessor og rør herefter alle ingredienserne sammen i en skål. Bred blandingen ud i en lille bradepande (20 x 15 cm cirka), og bag dem i ovnen i 25 min ved 160 grader. Alt efter hvilken form du bager dem i, kan det være de skal have mere eller mindre tid. De må ikke være helt tørre, når du skal have dem. Skær barerne ud i ønskede størrelser. Kan fryses.

Kilde: www.michellekristensen.dk
Sortér efter