✔ Fri fragt fra 299 kr.     ✔ Levering 1-3 hverdage.     ✔ Køb online - returnér i butik!

Artikler

Her har vi samlet en række spændende artikler, som du kan lade dig inspirere af. 
Find inspiration til en lettere hverdag med mere overskud fx ved at få mere energi på en naturlig måde eller
ved at spise dig til en sund fordøjelse - og meget mere! 

Kategorier

Bæredygtighed

Bæredygtighed

Vil du gerne være med til at passe på miljøet og naturen? Vil du gerne undgå plastik, unødvendige ingredienser og kassere engangsprodukter? Så er du kommet til det rette sted. I denne kategori finder du bæredygtige artikler som giver dig inspiration, viden og eksempler på hvordan du bl.a. kan gøre rent på en miljøvenlig måde, vælge bæredygtigt tøj og få generelle miljøvenlige og bæredygtige vaner i og udenfor hjemmet.
Børn

Børn

Børn er skønne, men kan til tider være en udfordring. Nogle børn er f.eks. mere kræsne end andre, og andre bliver oftere syge. Heldigvis er der meget du kan gøre for at ændre det, og til det har vi samlet nogle spændende artikler fulde af inspiration til sund og næringsfuld mad, samt hvordan du kan styrke dit barns immunforsvar helt naturligt.



Vidste du, at hvis dit barn ikke får en varieret og sund kost, får dit barn ikke alle de essentielle vitaminer og mineraler der bidrager til immunforsvaret? Hvis ingen af de råd du får virker, er det altid muligt, at gøre brug af kosttilskud til børn – så længe du husker, at kosttilskud kun skal fungere som et supplement til den daglige kost.
Cøliaki / glutenintolerans

Cøliaki / glutenintolerans

Cøliaki/glutenintolerans er en sygdom hvor kroppen ikke kan tåle gluten, og ved indtag af gluten opleves bl.a. symptomer som maverumlen, luft i maven og dårlig mave. Derfor bør du holde dig fra glutenholdige fødevarer, og i stedet vælge de fødevarer der ikke indeholder gluten.



I vores artikler som du finder her på siden, får du gode råd til hvilken mad du bør undgå, samt hvilken du med ro i maven sagtens kan spise. I vores opskriftsunivers finder du desuden mange smagfulde opskrifter på glutenfri retter, og de fleste af ingredienser finder du også her på Helsam.dk eller i vores mange butikker.
Energi

Energi

Er det noget værre end at vågne op og føle, at energiniveauet slet ikke er som det burde være? Det kan også være du har masser af energi om formiddagen, men hurtigt løber tør og bliver træt og dvask. Der er heldigvis mange nemme og naturlige måder til at få mere energi i hverdagen. Nogle af de mest anvendte metoder er, at dyrke motion, spise sundere, komme ud i solen og sove ordenligt. I artiklerne herunder finder du råd til mere energi, en bedre nattesøvn, et stabilt blodsukker og meget mere.
Fordøjelse

Fordøjelse

Din fordøjelse spiller en stor rolle i, hvordan du har det i hverdagen. Du mærker hurtigt hvis du har spist noget du ikke kan tåle eller noget dine tarme har svært ved at fordøje. Vidste du at du kan spise dig til en sund fordøjelse, bl.a. ved at få masser af de sunde kostfibre. I vores artikler kan du læse meget mere om fordøjelse, maven og udrensning.
Forskelligt

Forskelligt

Har du brug for inspiration eller gode råd til noget der falder uden for de andre kategorier? Så finder du det helt sikkert her. Du finder artikler med indhold inden for emner som fedtstoffer, hår, led og knogler, rengøring, ferietips, miljømærker og frugtbarhed m.m.. Vidste du at tørt hår igen kan blive flot og glansfuldt ved at finde den rette balance mellem protein og fugt?



Gå på opdagelse i artiklerne og bliv klogere på lidt af hvert.
Immunforsvar

Immunforsvar

Dit immunforsvar sørger for, at udefrakommende bakterier nedbrydes inden de kan gøre skade på kroppen. Jo stærkere dit immunforsvar er, jo sjældnere slipper bakterier forbi og udvikler sig til sygdom. Der findes mange metoder til at styrke dig og din families immunforsvar, og i artiklerne herunder har vi samlet en lang række af idéer og måder til at gøre det bedste for jeres immunforsvar. Det er især om vinteren at mange oplever at blive syge og forkølede, og derfor er det vigtigt at du sørger for at få de vitaminer og mineraler som både krop og immunforsvar har brug for. Læs de spændende artikler og gør dit immunforsvar forsvarsdygtigt overfor de uvelkomne bakterier.
Kolesterol og kredsløb

Kolesterol og kredsløb

Et normalt og sundt kolesterol og kredsløb er vigtigt for dig og din krop. Meget af det du spiser påvirker dit kolesterolniveau og kredsløb, og spiser du det forkerte, eller for meget af det, er det måske på tide at gøre noget ved din kost. Ud over at spise sundt er motion også en vigtig måde til at forbedre dit kredsløb. I artiklerne herunder kan du læse mere om kolesterol og hvad der kan ske, hvis dit niveau af kolesterol er for højt.
Kvinder

Kvinder

Vil du have det bedste ud af dit liv? Og vil du gerne have inspiration til hvad du selv kan gøre, for at opnå det? Så læs med i vores artikler specielt til dig som kvinde, og få inspiration til hvordan du skaber balance i livets skiftende faser. En sund livsstil er noget af det vigtigste for at få din krop i balance, og artiklerne handler derfor bl.a. om overgangsalderen, hormoner, sundhed og det at blive naturligt gravid.
Slank

Slank

Få gode råd til at holde dig slank efter en slankekur, og få inspiration til livsstilsændringer der giver dig energi, sundhed og færre kalorier. Den nemmeste måde at tabe nogle kilo på, er at spise lidt mindre end man forbrænder gennem de daglige aktiviteter. På den måde sætter den overskydende energi sig ikke som nogle uvelkomne ekstra kilo. Læs også om den sunde og smagfulde udrensningskur, souping.
Sport og motion

Sport og motion

Sundhedsstyrelsen anbefaler alle voksne at dyrke 30 minutters motion hver dag, mens børn fra 5 år bør få pulsen op i 60 minutter dagligt. Når du dyrker motion, enten i form af rask gang, løb, cykling, træning eller sport, styrker du muskler, led, kredsløb og resten af kroppen. Du skal selvfølgelig altid lytte til din krop hvis noget gør ondt, men det er helt naturligt at føle ømhed efter motion hvis ikke du er vant til det, eller har holdt en lang pause.



I vores mange artikler om sport og motion kan du læse om alle de gavnlige og positive virkninger motion giver. Kom i gang, og oplev hvordan du kan løfte både dit humør og dit fysiske velbefindende. God fornøjelse.
Sund med mad

Sund med mad

Vi spiser alle mad, men maden vi spiser kan variere utroligt meget. Nogle er vegetarer, veganerer, rawfoodere eller noget fjerde. Læs mere om hvordan du og din familie kan spise jer sunde og fulde af energi. Få gode tips til den daglige madlavning, uanset hvilken type mad du er til. Hvis du mangler inspiration til madretter eller lækre og sunde drikke, har vi en stor samling af opskrifter til alle i vores opskriftsunivers.
Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler

Vitaminer er vigtige for kroppens velvære - billedligt sagt kan du se protein, kulhydrat og fedt som det, der driver motoren frem, altså benzin, og så kan du sammenligne vitaminer med motorolie, bremsevæske, sprinklervæske og et par gode viskere.
Du indtager en masse forskellige vitaminer gennem maden – dog er det  ikke altid, at vi når at indtage en tilstrækkelig mængde af vitaminer gennem kosten. Det kan der være flere grunde til, og derfor kan det være gavnligt at tage et tilskud af vitaminer for at styrke kroppens velvære. I artiklerne herunder finder du inspiration og viden om flere af de vigtige vitaminkilder.
Skønhed

Skønhed

Skønhed kommer indefra – og derfor er det ikke altid helt lige meget hvad du spiser. Det betyder ikke, at du ikke skal være opmærksom på, hvad du påfører kroppen udvendigt. Der findes utallige tips og tricks til god hudpleje der holder din hud sund, ren og ung. Nogle af tipsene er i form af hvilke plejeprodukter du bør bruge. Andre fortæller dig om hvilke fødevarer der kan bidrage til sundere hud, hår og negle. Læs mere om hvordan du kan komme uren hud til livs, samt hvordan du gør kroppen forårsren.
Mænd

Mænd

Det er ikke kun kvinder der kan få tør hud, skæl i håret eller andre problemer. Som mand vil du helt sikkert gerne blive klogere på, hvordan du får en flot og sund hud, et flot skæg eller et velplejet hår der ser så godt ud som muligt.