Havregrynskugler
Herlig opskrift på havregrynskugler med abrikoser
Antal: 25-30 stk.
- 100 g tørrede abrikoser
- 4 dl havregryn - ca. 150 g
- 75 g kokosolie eller smør
- 125 g honning - gerne flydende
Drys: 50 g pistacienøddekerner eller kokosmel
Fremgangsmåde:
- Hak pistacienødderne fint i en foodprocessor. Læg dem på en tallerken.
- Kom abrikoserne i foodprocessoren. Tænd og hak dem fint. Tilsæt havregrynene.
- Smelt kokosolie eller smør ved svag varme. Rør honningen ud i olien, når den er flydende.
- Tænd for foodprocessoren. Hæld den flydende olie og honningen i. Kør til en sammenhængende masse.
- Form små kugler og tril dem i hakkede pistacienødder eller kokosmel. Sæt kuglerne i køleskabet ca. 30 min., til de er blevet lidt fastere.
Kilde: Katrine Klinken. Kampagnen er støttet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.