Skaldyrsgryde
Prøv Lene Hanssons hurtige ret til både hverdag og fest
Ingredienser:
200 g tomater
200 g gulerod
300 g agurk
10 g ingefær
3 spsk. bredbladet persille
1 dåse hakkede og flåede tomater
3 dl vand
1 tsk. himalayasalt
1 tsk. krydderpeber
10 store muslinger
2 krebs (valgfri, du kan også tilsætte flere muslinger)
200 g pil-selv-rejer
Kokosolie til stegning
Fremgangsmåde:
Tomater skæres i små stykker, gulerod rives på et groft rivejern, agurk skæres i tern, ingefær rives og persille skæres groft.
I en gryde svitses dette i et par minutter i olie. Derefter tilsættes de hakkede og flåede tomater, vand samt salt og peber. Der røres godt rundt. Bring gryden i kog og tilsæt muslingerne, læg lå på og lad muslingerne dampe et par minutter. Skru ned for varmen, tag låget af og tilsæt rejer og krebs. Til slut varmes hele grydens indhold op.
Kilde : www.lenehansson.dk