Fakta om vegetarer
- En plantebaseret levevis
Ved du, hvad forskellen på en vegetar, veganer, pescetar og en fleksitar er? Hvis ikke, så er du ikke alene. Rigtig mange mennesker har svært ved helt lige at kende forskellen på disse forskellige spisemåder, men efterhånden som populariteten stiger, så gør kendskabet det også. Ens for alle disse er, at kosten er plantebaseret, hvor grøntsager, nødder, frugt og korn er hovedingredienserne.
Vil du også vide mere om, hvad det indebærer at spise som f.eks. en vegetar eller veganer, så læs med her.
Hvad er en vegetar?
En vegetar spiser hverken fjerkræ, kød, fisk eller skaldyr. Nogle vegetarer spiser mejeriprodukter og æg, mens andre udelader det. En vegetarisk kost består primært af korn, frugt, nødder og grøntsager, da plantebaseret mad er omdrejningspunktet for en vegetar.
Vil du have nogle flere gode vegetar råd, kan du læse med her.
Er det svært at leve vegetarisk?
Er det svært, at leve vegetarisk er en tanke, mange har i overvejelserne omkring at spise vegetarisk. Som du kan læse længere nede, er der flere gode grunde til at leve vegetarisk. Men for mange handler det om, at de er for glade for kødet og ikke vil undvære det i kosten. En tendens som udbredes mere og mere er at indføre flere kødfrie dage som en fast del af madplanen. For andre er det et spørgsmål om nemhed og tilgængelighed.
Er det så egentlig så svært?
Ændringer af vaner og rutiner er altid svært i starten og kræver som regel en del tilvænning. Mange afholder sig fra at kaste sig ud i det, da de mangler inspiration til at lave andet end en salat. I dag findes der et hav af vegetariske og veganske produkter, og der kommer hele tiden flere på markedet. Dette letter tilvænningen væsentligt og efter et stykke tid, burde det være ganske naturligt, at det nu er sådan, man spiser.
Hvad er en veganer?
Veganere undgår at spise kød, fjerkræ, fisk, mejeriprodukter, æg og andre animalske produkter. En veganer må derfor heller ikke indtage produkter, der indeholder gelatine, hvilket findes i mange fødevarer såsom is, margarine, syltetøj og nogle former for pålæg.
Veganere går også ofte op i dyrevelfærd, hvilket betyder, at nogle veganere heller ikke går med læder, pels og uld. Produkter der er testet på dyr, er også ofte undgået af veganere.
Hvordan ser en plantebaseret kost ud?
En plantebaseret kost består af hele og uforarbejdede planter som frugt, grøntsager, nødder, frø, kerner, bælgfrugter og fuldkorn, eventuelt med supplement af små mængder forarbejdede produkter og/eller animalske produkter.
Som vegetar eller veganer får du en varieret kost ved at spise mad fra alle de fødevaregrupper, der er nævnt nedenfor og ved at spise forskellige madvarer inden for hver gruppe. Veganere vil dog være udelukket fra enkelte grupper.
- Kartofler, brød, kornprodukter, f.eks. pasta, ris og gryn. Vælg gerne fuldkornsprodukter.
- Frugt og grøntsager, f.eks. blomkål, broccoli, rodfrugter, løg og ærter.
- Bælgfrugter og sojaprodukter, f.eks. tofu og edamamebønner.
- Æg.
- Mælkeprodukter og ost.
- Planteolie, f.eks. rapsolie og olivenolie, mayonnaise, margarine, fedtholdige kerne, frø og nødder.
Hvad spiser man?
De forskellige hovedgrupper betyder også forskelligt kostindhold.
En pescetar må, modsat vegetarer og veganere, gerne supplere deres kost med fisk og skaldyr, men ikke andre former for kød. Pescetarer spiser også både æg og mejeriprodukter.
En fleksitar er en fleksibel vegetar, som ordet lidt indikerer. Fleksitarer må gerne supplere sin kost med kød – dog kun en gang i mellem. Ellers er kosten overvejende plantebaseret. Denne fleksibilitet gør, at retter hvor kød er inkluderet, ikke er helt afskåret fra kosten, men grøntsagerne fylder mest på tallerkenen.
En pollotar er ikke en særlig udbredt definition, men en pollotar spiser ikke kød eller fisk, men fjerkræ som f.eks. kylling. En pollo-vegetar anses derfor ikke som vegetar, da fjerkræ også er en form for kød.
Lakto-ovo vegetarer spiser en plantebaseret kost i form af eksempelvis grøntsager, bælgfrugter og korn. Kosten suppleres med æg og mejeriprodukter – herunder smør, fløde og ost. Lakto-ovo vegetaren undgår andre animalske produkter som kød, fisk, skaldyr og fjerkræ.
Lakto-vegetar betegnelsen minder om lakto-ovo vegetaren, men adskiller sig ved at lakto vegetarer undgår at spise æg. Lakto vegetarens kost er derfor primært plantebaseret med undtagelse af mejeriprodukter.
Frugtarer er en vegetar, der kun lever af frugt. En frugtar er derfor en udvidelse af det at være veganer, da hverken kød, mælkeprodukter eller æg bliver indtaget. En frugtar spiser heller ikke grøntsager, nødder, bælgfrugter og hvad veganere ellers spiser, som ikke er frugt.
En rå veganer, raw fooder eller råkostspiser er en veganer, der ikke spiser mad, der er varmet til over 42 grader. En rå veganer spiser derfor mange frugter, grøntsager og nødder. De fleste der spiser raw food undgår animalske produkter, da de ofte skal tilberedes så de overstiger de 42 grader.
Hvorfor leve vegetarisk?
Hvis du ikke selv er vegetar, kender du sikkert en, der er. Antallet af vegetarer og veganere stiger nemlig i disse år i Danmark. Der kan være mange grunde til at leve som en vegetar, og ofte vil flere årsager spille ind. De mest typiske årsager er:
- Sundhed – vi som individer bliver og føler os sundere, når vi øger indtaget af grøntsager.
- Bæredygtighed – ambitionen om at spise mere klimavenligt, hvilket betyder mindre kød, da dyreproduktion og kødproduktion står for en stor del af udledningen af drivhusgasser. Det kræver f.eks. ca. 15.500 liter vand at producere 1 kg oksekød. En gennemsnitsdansker spiser årligt over 50 kg kød, så det bliver til en stor mængde vand og dermed også klimapåvirkning samlet set.
- Dyreetik – dyr skal ikke slås ihjel for, at vi kan få noget at spise. Vores bevidsthed omkring dyrevelfærd er stigende, og vi stiller højere og højere krav til, hvordan dyrene skal behandles, mens de lever.
Nogle vælger også at droppe kødet, da de ikke vil begrænses af kødet i madlavningen. Dansk mad har historisk set altid haft kødet i centrum. Se bare retter som f.eks. stegt flæsk med persillesovs, hakkebøffer med bløde løg, flæskesteg med sovs og kartofler. For mange handler den vegetariske livsstil altså også om at tænke madlavning på en helt anden måde, hvor grøntsager, kerner og andet tilbehør kan være udgangspunktet for en lækker ret i stedet for kødet.
Gode råd om vitaminer, mineraler og kosttilskud
Man kan spise sundt på mange måder. Er du vegetar og spiser æg, mælkeprodukter og en varieret kost, får du som regel nok næringsstoffer, og behovet for kosttilskud vil være minimalt.
Er du veganer, eller spiser du som vegetar kun lidt æg og mælkeprodukter, er det vigtigt, at du spiser, så du får nok næringsstoffer.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at veganere tager D-vitamin i perioden fra oktober til april samt B12 vitamin. Derudover kan et tilskud af jod, selen, jern, calcium, vitamin A, riboflavin/B2 og zink bidrage til at dække behovet for tilskud af vitaminer og mineraler.
Kosttilskud kan dog aldrig erstatte en sund og varieret kost, da det bidrager med mange vigtige stoffer ud over vitaminer og mineraler.
Aftal altid med egen læge, hvad du har brug for.
Vegetariske produkter fra Helsam
Hos Helsam finder du mange spændende og lækre vegetariske produkter.
Du kan finde vegetariske multivitaminer og mineraler, soja produkter, babymos, slik og meget mere. Hvis det kniber med inspirationen til alle de lækre vegetariske retter, er der også opskriftsbøger, der kan hjælpe dig godt på vej. Du kan også finde opskrifter på hummusbøffer eller vegetarisk karry med bønner og blomkål på Helsam.dk.
