Tang på tallerkenen
Læs om den nye trend
Hvad er tang?
Tang er en meget bred betegnelse for alger, og dækker over mange forskellige typer. Et bud er, at der findes mellem 35.000-50.000 arter, og måske endnu flere. Derfor vil man opleve stor forskel i næringsindhold og smagsoplevelser, alt efter hvilken type man vælger.
Man skelner mellem mikroalger og makroalger. Mikroalger er eksempelvis spirulina og chlorella, mens makroalger er det, vi i daglig tale kalder tang.
Det helt specielle ved tang er, at den kan tørres og herefter blødes op, og være næsten lige så frisk, som da den blev høstet - og så er den tørrede tang endda stadig fyldt med næring. Det trick kan ikke gøres efter af mange andre fødevarer.
Får man for meget jod af at spise tang?
Flere tangarter har et pænt indhold af jod - eksempelvis kombu-tang, som er den mest jodholdige tang-art. Jod bidrager til stofskifteprocessorerne i kroppen fungerer. Har man problemer med skjoldbruskkirtlen, skal man tænke over, hvor meget tang man spiser, men jodindholdet skal dog ikke afholde os fra at spise tang. Vi skal blot være opmærksomme på, at tilberede det rigtigt og veksle mellem de forskellige slags.
Indholdet af jod mindskes ved at koge tangen og smide kogevandet væk, og et gennemsnitligt indtag på 5 gram (tørret vægt), kan være en passende daglig mængde.
Hvad bruges til hvad?:
Kombu, også kaldet bladtang, er den tangart, der indeholder mest jod, og derfor skal det ikke spises hver dag. Den har et højt indhold af mineralerne kalium og calcium, samt sporstoffet kobber. Nogle mener, det er en fordel at koge bælgfrugter med kombu, da det afkorter kogetiden og bælgfrugterne bliver blødere og lettere at fordøje.
Nori kender vi fra sushi.
Wakamé bruges ofte til tangsalater.
Arame er mild og sødere i smagen end de øvrige tangarter. Den er velegnet til salater og supper.
Agar, alginater og carrageenan egner sig godt til geleringsmiddel, da det er smagsneutralt og uden farve. De kan bruges som erstatning for gelatine. Algerne kan være opgivet som E-numre på varedeklarationen: E-400-405 er alginater, E-406 er agar og E-407 er carrageenan.
Chlorella er en type af planteplankton, som blandt andet har et højt indhold af protein og er derfor et godt kostsupplement.
Spirulina er en blågrøn alge, der er kendt for sit høje klorofylindhold.
Kilde: Trine Vesteraa
