Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Grøn te

Grøn te er perfekt som en hyggelig og sund drik. Læs mere om grøn te her i artiklen.

Grøn te

 

Hvad er grøn te?

Grøn te er en ægte te, ligesom sort og hvid te. Vidste du, at både grøn te, sort og hvid te kommer fra samme tebusk? Forskellen er, hvordan tebladene behandles efter høst. I fremstillingen af ægte grøn te, plukkes/høstes tebladene hvorefter de dampes, rulles og tørres. På denne måde bearbejdes tebladene på skånsom vis, så mest muligt af det naturlige indhold af antioxidanter og andre næringsstoffer bibeholdes. 

Når du skal vælge en grøn te, kan du vælge en ægte grøn te eller en urtete. Ægte grøn te er fremstillet af teblade, mens urteteer er fremstillet af urter, bær og andre plantedele som ikke nødvendigvis er den rigtige tebusk. Uanset hvad du vælger, vil du opleve en te med masser af smag.

Vælg så vidt muligt en økologisk grøn te. Så er du sikret mod pesticider samtidig med at du er med til at passe på naturen og miljøet omkring te plantagen. 

 

Køb te hos Helsam

 

Indeholder grøn te koffein?

Ja, grøn te indeholder koffein. Mange tror fejlagtigt, at grøn te ikke indeholder koffein, eller at mængden ikke er i nærheden af, hvad f.eks. en kop kaffe indeholder. Sandheden er dog, at grøn te indeholder op mod 50 mg koffein pr kop te. Det er en god ting at vide, særligt hvis du gerne vil nyde en kop grøn te om aftenen. Det er selvfølgelig ikke alle der vil mærke koffeinens opkvikkende virkning, hvis teen drikkes inden sengetid. Prøv dig derfor frem, måske er du en af dem der sagtens kan drikke grøn te som en god afslutning på dagen. 

Koffein har en opkvikkende virkning og øge koncentrationen. Derfor elsker mange at drikke grøn te i løbet af dagen, da de på den måde kan fastholde koncentrationen på arbejdet og i skolen. 

 

Grøn te blade

Hvad er grøn te godt for?

Grøn te er den ultimative tørstslukker når det gerne skal være hyggeligt og relativt sundt. Smagen er som regel mild og kan derfor nydes af de fleste. Den er et fantastisk og sundere alternativ til f.eks. varm kakao. 

Når du drikker grøn te, får du også gavn af de mange antioxidanter. Antioxidanter bidrager til at beskytte kroppens celler mod oxidativt stress.  

 

Grøn te som kosttilskud

Du kan drikke grøn te og tage det som et kosttilskud. Det skyldes, at grøn te bl.a. indeholder antioxidanter. Hvis du ikke altid har tiden til at brygge en kop grøn te, kan du indtage grøn te som kosttilskud, eller mere præcist i form af tabletter. Grøn te i tabletform finder du fra ActiGreen. Tabletterne indeholder ekstrakt af grøn te og findes ti to varianter: 60 tabletter og 120 tabletter.

 

 

Forskellige slags grøn te

Hvilken grøn te er bedst?

Hvilken grøn te som er bedst, er meget individuelt bestemt. Det kommer også an på, hvad der er det primære sammenligningsgrundlag – er det smag, farve, duft osv.

Prøv dig frem og find den grønne te som du synes smager bedst. Der er mange grønne teer at vælge imellem. Økologisk grøn te, matcha te og sencha grøn te er blot nogle af de grønne teer du kan finde. Flere af de grønne og økologiske teer er desuden tilsat pebermynte, citron, ingefær og mint for en endnu større smagsoplevelse. 

 

Hvor meget grøn te må man drikke om dagen?

Der er ingen fastlagt grænse for, hvor mange kopper grøn te man må drikke om dagen. Som tidligere nævnt i artiklen, så indeholder grøn te koffein og det er netop dette stof du ikke bør få for meget af. 

 

Sådan brygger du grøn te

Når du skal brygge dig en kop grøn te, er det ikke helt lige meget, hvordan du vælger at gøre det. For at den grønne te ikke bliver bitter og nærmest udrikkelig, bør du følge nedenstående fremgangsmåde:

Kog vand og lad det køle af til det har en temperatur på omkring 80-85 grader. Hæld det varme vand over teen og lad det trække. Du kan med fordel skolde koppen inden du putter te og vand i. Dermed tager koppen ikke varmen fra vandet. Bruger du vand der er varmere end 85 grader, kan du risikere at din grønne te bliver meget bitter i smagen. 

Vær opmærksom på, at trækketiden kan variere fra te til te. Følg derfor altid den enkelte tes anbefalinger – på den måde får du mest ud af den grønne te som du har valgt. 

Sortér efter