Lakridssmåkager
Søde undertoner, frisk fennikel og små strejf af salt. Lakrids har en helt speciel smag, som har fundet en fast plads i de fleste danskeres hjerter. Derfor er mange også begyndt at eksperimentere med lakrids i forskellige retter, og her er der en ubesejret vinder: Lakridssmåkager. Læs med her, og lær, hvordan du kan lave din egen variation af det lille, populære bagværk med lakrids.
Lakrids – inden det kom i småkager
I flere århundrede har lakrids været fast inventar i danske slikskåle. Den sødlige smag med noter af anis, fennikel og salt er nemlig noget, der tiltaler danskerne. Oprindeligt stammer lakrids dog fra Mellemøsten og Kina, hvor den sorte rod har været brugt i madlavning siden 2300 år før vores tidsregning.
Den sødlige smag, som lakrids har, kommer fra stoffet glycyrrizin, der er over halvtreds gange sødere end almindelig sukker. Den lakrids, som vi kender, er dog ofte blandet med salmiak, salt eller violaroma, som tilfører en sur og salt undertone til lakridsen.
Fra fredagsslik til sunde snacks
Selvom lakrids primært bruges til slik, så er dens sødlige smag og salte aroma også begyndt at dukke op i for- såvel som hovedretter. Især er lakrids nu et hit på køkkenbordet i diverse deje. Af netop den grund er lakridssmåkager også blevet feteret over de seneste år. Der er nemlig ikke noget bedre for en lakridselsker end sødmen fra lakridsen, syren fra tranebærrene og sprødheden fra den omkransende dej.
Tilføj dine yndlingssmage i lakridssmåkagerne
En lakridssmåkage kan tilpasses alle – selvfølgelig lige bortset fra dem, der ikke kan lide lakrids. Det er nemlig nemt at supplere basisdejen med dine yndlingsingredienser. På den måde kan du få lige præcis den lakridssmåkage, som du har mest lyst til. Tag et kig på nogle af vores forslag herunder, men husk; det er kun din egen fantasi, som sætter grænsen for smagene.
Chokolade
Chokolade er en alsidig ingrediens, som går godt til mange opskrifter, retter og snacks. Derfor er chokolade selvfølgelig også et godt supplement til lakridssmåkager. Du bestemmer selv, om det er den mørke chokolades bitre samspil med lakridsens sødme, som skal dominere dine småkager. Det kan også være, at du har mere lyst til at gå den modsatte vej og bringe mere sødme ind i dine lakridssmåkager. Så er en lysere chokolade med blide og mælkeagtige undertoner et sikkert hit.
Tranebær
Den bitre og syrlige smag, som du finder i tranebær, går godt til lakridsens sødme. Derfor er rå tranebær et skønt supplement til dine lakridssmåkager. Er du ikke til den særprægede smag, som rå tranebær har, så kan du med fordel tilberede tranebærrene, inden du putter dem i småkagerne. Den skarpe smag bliver nemlig rundere og mere afbalanceret, når tranebærrene bliver kogt med sukker - men du kan aldrig komme helt af med bærrenes karakteristiske syrlighed.
Brun Farin
Brun farin har en blød konsistens, der er nem at arbejde med i både kager og bagværk. Samtidig arbejder gyldenbrun farve og karamelagtige aroma godt sammen med lakrids. Du kan derfor prøve at drysse dine lakridssmåkager med brun farin, da det giver en gylden og mere knasende overflade. Klik her, og gå på opdagelse i Helsams udvalg af brun farin.
Nødder
Skinnet bedrager – i hvert fald ofte ved nødder. Her kan den ydre skal nemlig være både bitter og besk, og det går ikke godt til den søde lakridssmåkage. Men hvis du får fat i nye nødder uden skind, så vil du opleve en helt anden smag, der både er sødlig og mild. Hak med fordel nødderne i små stykker, så de ligger som lækre, små overraskelser i din lakridssmåkage.
Har du mod på at lave lakridssmåkager? Find opskrifter her
Er du en rigtig sukkergris? Eller vil du hellere holde det søde væk fra dit bagværk? Uanset hvad så har Helsam den rigtige opskrift til dig. Du kan nemlig gå på opdagelse i vores opskriftsunivers og finde fremgangsmåden og ingredienslisten til både lakridssmåkager og lakridssmåkager.
Det kan også være, at det er ved at være jul, og du længes ivrigt efter at indsnuse højtidens varme og søde undertoner. Her har Helsam også et hav af juleopskrifter, hvor der selvfølgelig også indgår julede lakridssmåkager.
Lav dine lakridssmåkager med Helsam
Hos Helsam finder du et godt udvalg af økologiske ingredienser og naturlige råvarer. Derfor kan du også tage en tur gennem vores mange urter og krydderier, hvor du blandt andet kan finde rå lakridspulver. Produktet har en fyldig og rund aroma, der både dufter og smager fantastisk. Du kan også finde engelsk lakridspulver, der kan bruges i alt fra smoothies og kage til brød og varme retter. Kun fantasien sætter grænser med lakrids. Så giv din mad et ekstra pift og dine småkager en ny dimension med lakrids fra Helsam.