Laksetilbehør: Et hav af muligheder hos Helsam
Laks er en superspise, som er rig på vitaminer, mineraler og sunde fedtsyrer. Samtidig kan laksens runde smag kombineres med et hav af tilbehør og tilberedningsmuligheder, så den kan spises morgen, middag og aften. Mangler du derfor inspiration til det supplerende tilbehør, når laksen enten er blevet dampet, stegt, bagt, røget eller graved, så læs med her.
Spis laks – det er sundt for dig
Laks er en fed fisk, som blandt andet har et højt indhold af D-vitamin og B12-vitamin. Derfor er laksen specielt attraktiv i det kolde, mørke nord, hvor de fleste af os mangler D-vitamin efter en lang vinter. Samtidig er laksen også rig på jod og selen, samt de sunde n-3 fedtsyrer, enkeltumættede fedtsyrer og flerumættede fedtsyrer. Laksen er således en ren vitaminbombe, der stråler af sundhed. Og heldigvis er smagen så universel og medgørlig, at laksen både kan spises som dagens første måltid, som en del af din lette frokost eller som hovedingrediensen i dit aftensmåltid.Laks med pasta
Mangler du nogle nye pastapåfund eller lækre lasagne-variationer? Mange køkkener har nok lagt gryder til den populære Spaghetti Marinara og dens sødmefulde tomatsauce eller den klassiske laksepasta med flødesovs og basilikum. Men hvis du virkelig er varm på den lune laks, så prøv at gøre din klassiske, cremede pastaret en smule skarpere med dijon sennep, eller giv den et syrligt præg med et skvæt citronsaft. Du kan også finde et hav af pastavariationer hos Helsam: Penne, skruer, spaghetti, makaroni og nudler. Men hvis du er mere til pasta i tynde plader, så kan du jo med fordel begive dig ud i en sprød lakselasagne med Helsams økologiske lasagneplader.Laks med hjemmelavet bagværk
Der er bare noget over hjemmebag: Den hjertevarme duft, der breder sig, når ovnen gør sin magi, og så selvfølgelig følelsen af selv at have lavet noget fra bunden. Med Helsams økologiske hvede- og fuldkornshvedemel samt kvalitetsolier, salt og peber, kan du danne basen til en lang række af hjemmebag. Hvad med en delikat laksesandwich af luftigt hjemmebagt brød, en lun laksetærte af egen produktion eller en knasende hjemmelavet pizzabund med frisk grøn pesto, tomatsauce, pizzakrydderi og selvfølgelig laks? Og hvis nu tiden pludselig bliver knap, så kan du også ty til vores færdiglavede, glutenfri pizzabunde.Lav din egen dyppelse til laks
Selvom laks er en saftig fisk med en frisk smag, så det stadig være lækkert at kombinere fisken med en cremet sovs eller smagfuld dip. Du kan blandt andet kaste dig ud i den klassiske hollandaisesauce eller en velkendt pesto med basilikumblade og hvidløg. Men hvis du vil prøve noget nyt, så kan du også gå på opdagelse i Helsams store udvalg af dressinger og dip – her finder du både færdige blandinger, halvfabrikater og et væld af forskellige krydderier, så du selv kan sammensætte en ny dyppelse til din laks. Vi har både chutney, humus, mayonnaise, pesto, remoulade, salsa og tapenade. Du kan også lave spændende dressinger helt fra bunden ved at bruge nogle af vores populære krydderier såsom gurkemeje, nelliker eller det klassiske barbecue-krydderi. Er du mere til det friske pust, kan du også prøve vores lækre variationer af appelsinekstrakter, som er perfekte til en appelsin- og karrydressing. Og vil du bare gerne følge en klassiker til dørs, så kombiner din møre laks med den søde rævesauce, hvor du blander brun farin, dijon sennep, æblecidereddike og tørret dild.Mulighederne er mange – valget af laksetilbehøret er dit.