Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Klog på kanel

Vidste du, at kanel både smager godt og er godt for flere ting. Læs mere her.

Klog på kanel

De fleste forbinder kanel med risengrød og julebag, men kanel kan meget mere end at få duften af jul til at brede sig i hjemmet. I andre dele af verden er kanel ikke kun en sæsonvare ligesom herhjemme, men indtager en stor plads i hverdagens madlavning, på lige fod med andre gode krydderier.

 

Hvad er kanel egentligt?

Kanel er inderbark fra kaneltræet (Cinnamomum), som gror i tropiske egne. Inderbarken skæres af træet og tørres, hvorved den ruller sig sammen til små rør. Når rullerne er helt tørre, pulveriseres de til stødt kanel. Der findes flere beslægtede kanelarter, hvoraf den mest brugte er kassiakanel, som er lidt billigere og mere skarp i smagen end Ceylon kanel, også kaldet ’Sri Lanka kanel’ eller ’ægte kanel’.  Kassiakanel er den mest almindelige kanel i Danmark og benyttes industrielt til fremstilling af bl.a. bagerivarer, desserter, morgenmadsprodukter og te. 

 

Hvordan var det nu med kanel og kumarin?

Kanel er et stof, der har været meget omdiskuteret i de senere år på grund af sit indhold af kumarin, der over tid og i større mængder kan belaste leveren. På grund af kumarinets skadelige virkning anbefaler fødevaremyndighederne, at vi begrænser indtaget af især kassiakanel. 
Hvis du udelukkende bruger kassiakanel, kan en voksen på 60 kg indtage 2 g kassiakanel dagligt, og et barn på 15 kg kan indtage 0,5 g uden at overskride grænseværdien. Derudover kan man uden problemer spise op til 3 gange så meget kassiakanel i kortere perioder (1 til 2 uger om året) – f.eks. i julen. Den skadelige virkning forsvinder efter ophør med indtagelse.
Skulle du have fået kronisk kanelforskrækkelse, så er der gode nyheder til dig. Der er nemlig forskel på kanel, og kumarin-indholdet i kassiakanel er langt højere end i den fine og aromatiske Ceylon kanel, der indeholder meget lidt kumarin. Du kan derfor roligt drysse ægte Ceylon kanel på både risengrød, bagte æbler og havregrød i hele december måned.

 

Fremmer det gode kolesterol

Kanel bidrager til at vedligeholde et normalt niveau af fedtstoffer i blodet og støtter produktionen af HDL (det gode) kolesterol i blodet. HDL transporterer fedtpartikler fra blodkarrene til leveren, hvor fedtet udskilles af kroppen.

Der er gode gode grunde til, at du roligt kan inkludere ægte kanel i en varieret kost, ikke bare i december måned, men hele året rundt!
 

TIP!
Kanelbark i ruller kan holde i op til 2 - 3 år, hvis de opbevares mørkt, tørt og koldt. Stødt kanel mister hurtigere sin aroma og holder derfor kun omkring et halvt år.

Fakta
1/4 teske stødt kanel vejer ca. 0,5 g

Kilder:
www.foedevarestyrelsen.dk

Sortér efter