Lakrids
Elsker du lakrids, eller vil du bare gerne vide lidt mere om den søde rod? Bliv klogere her.
Hvad er lakrids?
Lakrids har ikke altid været brugt i slik. Lakrids er gennem årene blevet drukket som te, tygget og spist i forskellige retter. Inden lakridsen fandt vej til slik, blev den først brugt som ingrediens i halspastiller.
Lakrids i ren form er saft fra glycyrrhiza plantens rødder. Lakridsrodsplanten vokser primært i Nordafrika, Mellemøsten og Kina, hvor klimaet er helt perfekt for planten. Det er også i disse områder af verden, hvor man har fundet de ældste beviser på brugen af lakrids.
Men hvor langt tilbage er lakridsen blevet spist af mennesker? Man ved, at lakridsen blev brugt som naturmedicin af Kinas kejser tilbage til år 2300 f.Kr. – det er altså mere end 4000 år siden!
Dengang og årene fremadrettet, var lakrids ikke tænkt som slik, men udelukkende som medicin. Det betyder også, at i oldtiden, blev lakrids bl.a. anvendt som hostestillende naturmedicin – dette har du sikkert også oplevet dagen i dag, hvor lakrids stadig findes i en del af den hostemedicin du kan få, hvor lakrids hjælper med at holde luftvejene fri.
Hvor kommer lakrids fra?
Al lakrids kommer fra lakridsroden fra glycyrrizin, og fra naturen side har lakrids en sødlig smag.
Du kan faktisk købe tørrede lakridsrødder – et fantastisk alternativ til slikkepinde. Tyg på lakridsroden og nyd smagen af sød lakrids.
Hvordan laver man lakrids?
Lakridsrødderne koges ind med vand, hvilket gør, at en fantastisk lakridsekstrakt er tilbage. Det er denne lakridsekstrakt der herefter bruges i alt fra slik, til pastiller, bolsjer og andre spiselige lakridsprodukter.
Alt efter hvad rå lakridsen skal bruges til – hård eller blød lakrids, sød eller salt lakrids osv. – tilsættes andre ingredienser. Det kan være ekstra sukker, mel, salmiak og lignende.
Vejen fra medicin til slik
Man skulle tro at lakrids i form af slik har mange år på bagen, men det er faktisk ikke tilfældet – i hvert fald ikke her i Danmark. Lakrids som ”slik” i Danmark, har blot været til siden slutningen af 1800tallet/starten af 1900tallet. Her var det Galle & Jessen (1872) og Høgh’s Lakridsfabrik (1902) der starterede med at producere slik i form af bolsjer – senere med lakridssmag og andre lakridsprodukter. Det første rigtige lakridsprodukt var Ga-Jol som kom på hylderne i 1933. Ga-Jol var tænkt som en pastil mod bl.a. hoste. Det blødere lakrids som lakridsstænger, var derimod særligt populært blandt børn.
Både Galle & Jessen samt Høghs Lakridsfabrik findes stadig i dag – dog kendes Høghs Lakridsfabrik i dag som Pingvin. Fabrikken ændrede nemlig navn i 1962, da Toms opkøbte den populære lakridsfabrik.
Vidste du, at lakrids ligger på en 2. plads når det gælder yndlingsslik i Danmark?
Lakridsen er kun overgået af chokolade.
Er lakrids sundt?
Både ja og nej, det kommer utroligt meget an på hvor meget du spiser, samt hvor ren lakridsen er. Derudover er der stor forskel på, om du drikker en kop lakrids te eller spiser en pose saltet lakrids.
Lakrids indeholder en del salt, både saltet lakrids, men også sød lakrids. Salt er i og sig vigtigt for kroppen at få, men da vi normalt får rigeligt gennem kosten, kan det ekstra salt fra lakrids, være lige rigeligt. Dog kan du sagtens spise lakrids, men alt med måde.
En anden ting som gør lakrids mindre sundt, er at det påvirker blodtrykket. Lakridsroden indeholder glycyrrhetinic-syre, som øger kroppens udskillelse af kalium. Det er netop dette som får blodtrykket til at stige. Det er også af denne grund, at personer med forhøjet blodtryk ikke bør indtage store mængder lakrids.
Du kan derfor roligt nyde et par stykker lakrids om dagen, men undgå alt for store mængder, særligt hvis du døjer med dit blodtryk.
Lakrids som te har gennem årene været anvendt af personer der døjer med ubehag i maven, eller slim i halsen. Lakridsen er derfor kendt som en god drik, når gamle husråd tages op. Lakrids medvirker til at bevare en normal funktion af slimhinderne i mave og tyndtarm.
Lakrids for enhver smag
Lige så mange forskellige lakridsprodukter der findes, lige så mange forskellige lakridselskere er der. Nogen elsker sød og blød lakrids, andre vil gerne have det så saltet og stærk som muligt, mens andre er til det hårde lakrids. Der er også de lakridselskere som helst vil have deres lakrids så ren som muligt.
Uanset hvilken slags lakrids du er til, så finder du med garanti en variant til din smag, her på helsam.dk. Det gælder også hvis du er til lakrids te, lakridsrødder, snacks og barer med smagen af lakrids.
- Slik
Blød lakrids, hård lakrids, lakridsstænger, stærk lakrids, saltet lakrids eller lakrids bolsjer – du finder det hele her på helsam.dk. Lakridsslikket er fremstillet med så få og naturlige ingredienser som muligt.
- Ren lakrids
Ren lakrids, er som navnet antyder, ren lakrids uden andre ingredienser. Her får du altså lakrids uden mel eller tilsat sukker. Et populært produkt indenfor ren lakrids, er engelsk lakrids.
- Te
En kop varm te med smag af lakrids, kan give varme i kroppen på kølige dage, eller lindre ubehaget forbundet med luftvejene.
- Madlavning
Vidste du, at lakrids gør sig godt i det søde og salte køkken? Du kan også prøve opskriften på de velsmagende lakridssmåkager. Lakridssmåkagerne kan spises som lækre snacks og endda som fredagsslik.
Vi forhandler utroligt mange produkter med indhold af lakrids. Den nemmeste måde at se alle produkterne, er ved søge efter ”lakrids” i søgefeltet. Ellers kan du se hele lakrids-udvalget her.
Bestil dit lakrids på helsam.dk eller besøg os i en af vores mange butikker. Bestiller du online, kan du få leveret din ordre fragtfrit til din nærmeste Helsam-butik, eller vælge levering til hjemme adresse eller en pakkeshop/boks nær dig.