Sort havregryn
Hvad er sort havregryn og hvad er forskellen på sort havregryn og almindelige havregryn?
Hvad er sort havregryn?
Sort havre, eller sort havregryn, leder måske tankerne hen på sortfarvede havregryn. Dette er dog ikke helt tilfældet. Sort havrens skal er mørk, men selve kernen, altså grynene, har en helt almindelig havregrynsfarve.
Sort havren er en gammel kornsort som ikke har været dyrket i mange, mange år. Men nu har Engdigegaard på Falster, genopdyrket den gamle kornsort. Resultatet er havregryn med en fantastisk nøddeagtig smag, som tilmed har et højt indhold af fibre.
Sort havregryns næringsindhold
Vil du gerne vide sort havregrynens næringsindhold, kan du herunder få et indblik i den gamle havresorts indhold. Næringsindholdet pr 100 gram herunder, er det som du finder i sort havregryn fra Engdigegaard.
- Energi: 1527 kJ/362 kcal
- Fedt: 5,8 g
- Kulhydrat: 56,5 g
- Kostfibre: 11,4 g
- Protein: 15 g
- Salt: 0,07 g
Derudover indeholder sort havregryn beta-glucaner, som bidrager til at sænke kolesterol i blodet. Denne virkning opnås ved et indtag på 3 g beta-glucaner dagligt. Sort havegryn indeholder 3,9 g beta-glucaner pr 100 gram (3 g pr 75 g).
Sort havregryn er glutenfri og 100 % fuldkorn.