Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Teriyakisauce – Den ultimative smagsgiver

Hvad er Teriyaki egentlig? Og kender du til den traditionelle teknik bag? Læs Helsams teriyaki-guide og bliv klædt på til at bruge saucen rigtigt.

Teriyaki

 

Teriyaki er en tilberedningsmetode, der oprindeligt stammer fra Japan. Men saucen har taget den resterende verden med storm, og derfor finder du en masse afarter af den sur-søde sauce i alverdens køkkener. Her er den blevet toppet med hvidløg, krydret med ingefær og forstærket med chili. Vil du også gerne prøve kræfter med teriyakisaucens mange variationer? Så læs med her, og bliv klogere på Teriyakiens tilblivelse, tilberedning og teknik – så finder den sikkert også vej til dit eget køkken.

 

Hvad er teriyaki?

De fleste danskere kender til teriyaki som en sur-sød sovs, der hører hjemme på kyllingespyd. Men teriyaki, i klassisk forstand, er faktisk en hel asiatisk tilberedningsmetode, hvor forskellig mad, såsom fisk, kød og grøntsager, bliver marineret med en speciel sovs og efterfølgende grillet eller steget. Ordet ”teriyaki” kommer af ”teri”, som betyder ”glans” og ”yaku”, som betyder ”grille” og ”stege”. Derfor bruger man, traditionelt set, teriyakisauce til at pensle og marinere forskellige former for mad inden det grilles eller steges.  

 

Alle elsker teriyaki

De teriyaki-tilberedte måltider har i mange århundrede været en fast del af et godt, traditionelt måltid i Japan, men resten af verden er også begyndt at få øjnene op for den populær sauce. Derfor bliver teriyaki i dag brugt indenfor mange køkkener, og er ikke længere forbeholdt det japanske. Du kan derfor finde forskellige smagssammensætninger og ingredienser som eksempelvis ingefær, hvidløg, krydderier og chili, når du bestiller teriyakiretter hos det amerikanske, italienske og mexikanske køkken – for bare at nævne nogle få. Men hvis du vil gøre japanerne kunsten efter, skal du udelukkende bruge soja, mirin eller sake og sukker eller honning for at pifte dine retter op med en traditionelle, hjemmelavet teriyakisauce - eller japanernes barbequesauce, som den populært kaldes.

 

Lav din egen teriyakisovs

Teriyakisauce kan købes i de fleste supermarkeder landet over, men du kan også sagtens lave den selv. Det er både nemt og hurtigt, og efterfølgende kan du prale med, at saucen er lavet helt fra bunden. Hvis du derfor har otte minutter til overs en dag, så har du tid til at lave din egen teriyakisauce. Forberedelsestiden tager nemlig kun tre minutter, mens du cirka bruger fem minutter på at blande ingredienserne. Du skal bare være sikker på, at dit køkkenskab indeholder soja (eller et soja-frit alternativ), mirin (den japanske madvin), brun farin (eller sukkeralternativ som eksempelvis kokossukker) og honning. Når alle ingredienser er blandet, hælder du dem i en varm gryde, indtil sukkeret er opløst. Efterfølgende stiller du saucen til side og lader det køle af inden brug. Du behøver ikke skynde dig med at få saucen spist, da sukkerstofferne gør, at den kan holde sig månedsvis i køleskabet.
Du kan også pifte din teriyakisauce op med revet ingefær, hvidløg, fiskesauce, chili eller østerssauce under omrøringen. Mange andre ingredienser går nemlig også godt med den sur-søde smag. Så om du holder din teriyakisauce i det traditionelle, asiatiske køkken eller eksperimenterer med nye smagsvarianter, er helt op til dig.

 

Hvad kan man bruge teriyakisauce til?

For at få det bedste ud af din teriyakisauce skal du bruge den sammen med den rigtige mad – og det er nemt, for teriyakisauce går godt til det meste. Du kan nemlig bruge sur-sød-saucen på alt fra panderetter, gryderetter og ovnretter til gratinerede og grillede retter. I Danmark er saucen især populær om sommeren på grillen, eller som en smagsforstærker til tapassens dip og småretter. Så har du kylling, kød eller fisk, kan teriyakien med fordel bruges som marinade, ligesom den kan booste det meste grøntsagstilbehør. Der er så at sige ingen grænser for, hvad du kan marinere med teriyakisauce. Alt smager godt, så længe du bare husker at pensle maden i slutningen af tilberedningen – hvis du gør det for tidligt, kan du risikere at branke din mad.

 

Lav dine teriyakiretter med Helsam

Får du også lyst til at gå i krig med den mørke sovs og asiatiske teknik? Så tag et kig på Helsams store udvalg af mad- og råvarer. Her har vi både færdige teriyakisaucer af traditionelle, asiatiske ingredienser og nyfortolkede varianter med blandt andet sesam og jackfruit. Du kan også supplere din teriyakiret med nærende ris – om det skal være basmati, bruneris, fuldkornsris, vildris, jasminris, parboiled ris eller glutenfri ris, er op til dig. Er du mere til de snoede nudler, så kan du også finde glasnudler, sobanudler, risnudler og ægnudler hos Helsam, hvor smagene spænder fra tang og soya til boghvede og sødkartoffel.
Helsam har et bredt spænd af færdiglavede helsekostvarer og økologiske ingredienser, der både bidrager til din krops sundhed og din mads velsmag.
 
Sortér efter