Glutenfri grovboller / flutes
Opskrift på grovboller / flutes uden gluten
Ingredienser:
- ½ liter lunken vand
- 15 g Skallin/Husk
- 100 g glutenfri havregryn
- 2 spsk. tørret brændenælde
- 25 g græskarkerner
- 25 g chiafrø
- 1½ tsk. salt
- 1 tsk. bagepulver
- 75 g rismel
- 125 g boghvedemel
- Rør vand og Skallin/Husk sammen, og lad det stå ca. 10 minutter til det bliver en grødagtig masse.
- Rør de øvrige ingredienser i.
- Når dejen skal samles helt, er det lettest at bruge hænderne.
- Kom herefter vand på hænderne, og form boller eller flutes. Pensl med olivenolie, og pynt med græskarkerner og havregryn.
- Bages på 200 grader i 30 minutter. Det er vigtigt, at ovnen er helt varm, når bollerne sættes ind samt at bagetiden overholdes.
Hent opskriften som PDF-fil HER.
Trine Vesteraa fra opskriftshæftet "Fri for mælk og gluten" i samarbejde med Økologisk Landsforening.