Nem opskrift på klassiske pandekager
Prøv vores lækre klassiske pandekager.
Opskriften giver ca. 10 stk. pandekager
Ingredienser
- Hvedemel 150 gram
- Mælk 4 dl
- Smør 50 gram
- Æg 3 stk.
- Groft salt 0,5 tsk
Fremgangsmåde
Du skal bruge en stor skål hvori du kan lave pandekagedejen. Hæld hvedemelet i skålen og tilsæt langsomt mælken under omrøring/piskning. Blandingen skal være klumpfri.
Smelt smør på en pande og hæld det efterfølgende i blandingen.
Tilsæt nu de 3 æg og salt og pisk dejen grundigt.
Pandekagedejen skal nu hvile i ca. 30 minutter.
Efter 30 minutter kan du opvarme panden og begynde pandekagebagningen.
Du skal bruge ½ - ¾ dl dej pr pandekage.
Hver pandekage bages ved høj varme i 1 minut på hver side.
Når pandekagen er færdig, lægges den på en tallerken og et stykke stanniol lægges over for at holde på varmen. Bag de sidste pandekager.
Tilbehør
Pandekager kan serveres med meget forskelligt tilbehør. Nogen kan godt lide deres pandekager med is, mens andre foretrækker syltetøj eller rørsukker. Er du til sirup eller chokolade, er der ingen der stopper dig fra at pryde dine pandekager med dette. Valget er dit.