Mælkefri Koldskål
Prøv Karina Villumsens opskrift på koldskål med kagecreme
For at få en lækker, cremet konsistens skal der laves en kagecreme.
Kagecreme – uden æg
Ca. 3 ½ dl kagecreme/340 gram creme (der skal bruges 150 gram)
Ingredienser
4 spsk. majsstivelse
1 ½ spsk. Agavesirup (eller 2 ½ spsk. Sukrin)
¼ tsk. vaniljepulver
3 dl rismælk, havremælk (obs. ikke glutenfri) eller anden vegetabilsk mælk
Sådan gør du:
Rør alle ingredienser sammen i en gryde/kasserolle, så de ikke klumper. Bring cremen i kog under omrøring – tager ca. 5 minutter. Når cremen har kogt i 1-2 minutter, køles den lidt af, inden den bruges.
Frisk, fyldig og cremet koldskål
Uden mælk, hvede eller sukker
Ca. 1 liter
Ingredienser
150 gram kagecreme (se opskrift herover)
3 spsk. agavesirup
Reven skal af 1 lille økologisk citron
-
6 dl havremælk (obs. ikke glutenfri, alternativt vælg en anden vegetabilsk mælk)
1 ½ dl kokosmælk
3 spsk. Citronsaft
¼ tsk. vaniljepulver
Sådan gør du:
Pisk kagecremen sammen med agavesirup og citronskal.
I en anden skål piskes vegetabilsk mælk, kokosmælk, vaniljepulver og citronsaft sammen. Dette vil skille, og har en konsistens som kærnemælk.
Pisk væsken sammen med kagecremen. Sæt koldskålen på køl.
Koldskålen spises iskold med friske jordbær, kammerjunkere eller myslicrunch.
Kilde: Karina Villumsen, www.madgudinden.blogspot.dk