Engelsk julekage
Prøv vores opskrift på engelsk julekage
Antal: 2 stk.
Ingredienser:
- 250 g blødt smør
- 250 g rørsukker
- 4-5 æg
- 250 g tørret frugt (en blanding af f.eks. rosiner, dadler, abrikoser, figner, sukat og pomeransskal)
- 1 dl. cognac eller god sherry
- Reven skal af ½ usprøjtet citron
- 100 g hakkede nøddekerner, gerne flere slags
- ½ tsk kanel
- ½ tsk reven muskatnød
- ½ tsk salt
- 250 g mel
Fremgangsmåde:
- Frugterne hakkes groft og udblødes i cognac.
- Rør smør og sukker cremet, og rør æggene i et ad gangen.
- Rør evt. lidt mel i her, hvis dejen skiller.
- Rør frugtblanding, nøddekerner og krydderier i til sidst - gerne skiftevis med melet.
- Smør to kageforme og drys med rasp.
- Fyld formene maks.¾ op.
- Bages ved 150 - 160 grader i cirka 1 time.
- Kagen vendes forsigtigt ud af formen efter nogle minutters afkøling.
- Den færdige kage prikkes let og dryppes med cognac eller glaseres med cognacglasur.