Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Opskrifter

Rødkålssalat med dadler, appelsiner og tahin

Lækker Sund salat med masser af dejlig tilbehør

Ingredienser:
1 rødkål
6 bløde dadler
2 appelsiner
1 granatæble
2 æbler
Persille

Dressing
Saft af ½ citron
Saft af ½ appelsin
1 tsk. tahin
1 spsk. sirup (alternativt ufortyndet saft)
Lidt havsalt

Fremgangsmåde:

Del rødkål i to og skær det grove i midten fra. Skær ultra tynde strimler af den ene halvdel enten med en skarp kniv eller på en mandolin.
Bland dressing af citronsaft, appelsinsaft, tahin (her fra Urtekram), sirup (her hindbær sirup fra Samsø Køkken) og lidt havsalt. Varm dressingen op, til det er lidt mere end fingervarmt og vend det i kålen. Lad det trække min. 15 min.
Fjern sten fra dadler og del dem i fire. Fjern skræl af appelsiner og skær både ud langs hinderne. Del granatæble og bank kernerne ud med en grydeske. Del æbler og skær dem i både. Vend kål forsigtigt med dadler, appelsin, æbler og 2/3 kerner fra granatæble. Drys grofthakket persille over salaten og pynt med lidt kerner fra granatæble.
Jeg serverer gerne salaten til en grillet ribbenssteg med sprøde svær.

Kilde: www.salattosen.dk

Sortér efter