Azukibønne salat
Prøv Trine Vesteraas opskrift på azukibønne salat
Til 4 personer
Ingredienser:
400 g. kogte azukibønner
- 1 stor gulerod groft revet
- 1 porre i tynde ringe
- 15 - 20 soltørrede tomater
- ½ salathoved eller ca. ½ -3/4 bakke babyleaves
- 4 spsk. olivenolie
- 1 ½ spsk. tamari
- lidt peber
- masser af friske krydderurter f.eks. koriander og persille
- 2-3 spsk. sorte sesam til drys
Fremgangsmåde:
- Hæld kogende vand over de soltørrede tomater, og lad dem trække ca. ½ time til de bliver bløde.
- Hæld vandet fra og pres tomaterne fri fra væde. Blend soltørrede tomater, olie, tamari og peber til tomaterne er nogenlunde findelt.
- Vend azukibønnerne sammen med tomat-dressingen.
- Lad gerne blandingen trække lidt.
- Vask og slyng salaten tør i en salatslynge, og kom salaten på et fad.
- Kom azukibønner, revet gulerod og fintsnittet porre ovenpå.
- Drys med sorte sesam og friske krydderurter som koriander og persille.
Hent opskriften som PDF-fil HER.
Opskriften er venligst leveret af: Trine Vesteraa - www.trinevesteraa.dk.