Broccolisalat med sesamdressing
Prøv denne herlige opskrift på broccolisalat med sesamdressing
Til 4 personer
Ingredienser:
- 1 broccoli
- 2 små æbler
- 1 rødløg
- 2 spsk sesamfrø, ristede
- 2 spsk skyr
- 4 spsk mandelfløde
- ½ - 1 tsk mørk sesamolie
- Salt
Fremgangsmåde:
- Skær broccoli ud i små buketter og blanchér dem i letsaltet, kogende vand i ca. 2 minutter – broccolien skal være sprød og knasende, så giv det endelig ikke for meget.
- Skyl broccoli i koldt vand.
- Skær æblerne ud i små tern, og hak rødløget fint – vend det sammen med broccoli og ristede sesamfrø.
- Rør ingredienserne til dressingen godt sammen og smag til.
Kilde: Ditte Ingemann. Kampagnen er støttet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.