Quinoasalat med urter og sprød tang
Opskrift på Quinoasalat med urter og sprød tang
Til 4 personer
Ingredienser:
- 2 dl hvid quinoa
- 250 g blomkål
- ½ bdt frisk mynte
- Spiselige urter/
- blomster
- 1 plade nori tang
- 2 spsk neutral olie
- 2 spsk olivenolie
- Saft fra 1 lime
- Salt og sort peber
Fremgangsmåde:
- Skyl quinoa grundigt, kog som angivet på emballagen, og afkøl den.
- Skær blomkål i meget tynde skiver, gerne på et mandolinjern.
- Hak mynten groft, og bland det med blomkål og quinoa.
- Skær eller klip små stykker af nori tang, og steg dem på en pande i varm olie. De skal kun lige røre olien og op igen på fedtsugende papir.
- Rør ingredienserne til dressingen godt sammen, og vend den rundt i salaten.
- Top salaten med sprød tang og spiselige urter eller blomster.
- Servér salaten med det samme. Passer godt til stegt fisk.
Kilde: Ditte Ingemann. Kampagnen er støttet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.