Zinksalve
Hvad er zinksalve? Læs mere om zinksalve og hvad det kan bruges til hos børn og voksne. Helsam gør dig klogere på brugen af den fantastiske salve her.
Hvad er zinksalve?
Zinksalve er en salve som indeholder stoffet zinkoxid. Zinksalven kendes af mange, især folk med småbørn, hvor salven flittigt anvendes til behandling af røde numser/bleeksem. Men zinksalve kan bruges til meget mere end blot det. Det særlige ved zinksalve er, at det både virker vandafvisende og så fremmer zink den naturlige heling.Hvad er zinksalve godt for?
Du kan roligt have en zinksalve stående derhjemme – enten på badeværelset eller i skuffen. Når først du kender til de mange muligheder og virkninger som følger med salven, vil du ikke kunne undvære den.
Du kan bruge zinksalve til:
- Rød numse hos baby
- Irriteret hud over hele kroppen
- På mindre sår og rifter
- Ekstra beskyttelse af udsat hud
- Brystvorterne i forbindelse med amning
Hvordan virker zinksalve?
En zinksalve virker ved at lægge en beskyttende hinde på huden. Desuden virker zinksalver let udtørrende på huden og zinksalvens barriere beskytter mod udefrakommende fugt og snavs. Dermed kan huden i ro og mag hele og finde tilbage til sin naturlige balance igen.
Det zink der anvendes i zinksalver, er af typen zinkoxid (zink oxid og zinc oxide). Zinkoxid er et mineralsk pulver og har tørrende og antimikrobielle egenskaber. Zinkoxid anvendes i dag i et væld af hudplejeprodukter, i større eller mindre koncentration, herunder zinksalver.
Zinksalve til voksne og børn
Oftest hører eller læser vi om, at zinksalve kan bruges til røde numser hos babyer, eller småskrammer hos børn. Men faktisk er zinksalven også fantastisk til voksne. Voksne får nemlig også sår, rifter og irriteret hud på kroppen, hvilket betyder, at zinksalven med fordel kan anvendes på din hud.
Nogle zinksalver er udviklet til babyers sarte og sensitive hud, mens andre er bedre til voksne og den modne hud. Til børn findes bl.a. den populære Nappy Change Cream fra Weleda, samt Baby Zink fra Urtekram. Nappy Change indeholder bl.a. morgenfrue, som med sine plejende og nærende egenskaber, mindsker rød og irriteret hud i bleområdet. Indholdet af zinkoxid skaber en effektiv barriere mod fugt. Weledas zink salve, har en let og mild duft af morgenfrue og kamille.
Baby Zink fra Urtekram lindrer og beskytter rød og irriteret hud. Ingredienser som aloe vera, sheamsør, olivenolie og zink, beskytter huden og lader den hele hurtigere – helt naturligt. Zinksalven fra Urtekram er fri for parfume og derfor helt duftneutral.
Hvad er bleeksem?
Hvis du har børn, har du helt sikkert oplevet at de som babyer havde rød numse – måske kun én gang, eller også flere gange. Måske har du slet ikke oplevet det, hvilket kun er dejligt. Bleeksem bruges når der er tale om rød numse, irriteret hud- og eksem i bleområdet.
Årsagen til at børn rammes af irriteret hud i bleområdet er at huden er både fugtigere og varmere end huden andre steder på kroppen. Når huden derudover pakkes ind i en varm ble, som gør at urin og afføring kommer i tæt kontakt med huden, kan der opstå hudproblemer. Derfor er det også vigtigt at skifte blev ofte, især lige efter afføring, for at forebygge irritation og bleeksem.
Hvad er symptomerne på bleeksem?
Hvis du er i tvivl om dit barn har bleeksem, er der nogle symptomer du kan holde øje med hos dit barn.
- Rød, irriteret hud
- Dit barn er irriteret og sover dårligt
Sørg for at holde bleområdet rent. Skift barnets bleer jævnligt og brug zinksalve til lindring og behandling af bleeksemen. Et dagligt bad gør også underværker da det fjerner alle rester af affaldsstoffer fra huden.
Køb din zinksalve hos Helsam
Uanset om du mangler en zinksalve til dit barn eller dig selv, finder du din nye zinksalve på helsam.dk eller i en af vores mange butikker. God hudpleje hos dig og dit barn er vigtigt, for at huden får de bedste betingelser for at holde sig sund.Se vores udvalg af zinksalve her.
Vil du gerne se flere produkter til mor og barn, forhandler vi et bredt udvalg af plejeprodukter, legetøj, tøj og meget mere her.