Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Køresyge

Er du træt af at blive køresyg, eller bliver dine børn køresyge så snart I skal køre længere ture? Læs om køresyge og hvad du kan gøre for at undgå det.

Køresyge

 

Hvad er køresyge og hvorfor bliver du køresyg?

Transportsyge, herunder køresyge, er noget der opstår, når balanceorganet i øret stimuleres for meget. Den øgede stimulering kan opstå under kørsel i bil, tog, bus og under transport med fly (luftsyge) og skib (søsyge). Køresyge, eller transportsyge, er kroppens måde at reagere på, når der sker en anderledes og uvant kombination mellem de bevægelser som ses og de bevægelser som balanceorganet sanser.

Køresyge og transportsyge generelt, kan resultere i kvalme, mundtørhed, hovedpine og generel utilpashed. Du har måske prøvet at blive køresyg mens du læste i en bog, kiggede på din mobil eller undlod at kigge ud ad vinduet. Disse er blot nogle situationer der kan give anledning til køresyge.

Hvis du eller dine børn ofte bliver køresyg, f.eks. i forbindelse med lange køreture i Danmark, eller måske når I skal på ferie og tager bilen, er der meget du kan gøre for både at forebygge og lindre køresygen. 

 

Hvad hjælper mod køresyge?

Frygter du længere køreture med bil, bus eller tog, fordi du selv, dine børn eller andre i familien nemt bliver køresyg, er det godt at vide, at du kan lindre og forebygge symptomerne som følger med køresyge. I dette afsnit beskriver vi, hvad du kan gøre, hvis køresygen pludselig opstår.

Når køresygen opstår, gælder det om at få frisk luft og eventuelt ligge ned. På den måde får dine sanser ro og du får ny ilt til hjerne og krop. Er det ikke muligt at stoppe op for at ligge ned, f.eks. hvis du kører i bus eller tog, kan du så vidt muligt forsøge at kigge fremad ud ad vinduet. At se træer og vej komme mod dig, kan virke lindrende på køresygesymptomer.

Der er ikke meget at gøre, hvis køresygen først er indtruffet. Derfor gælder det så vidt muligt, at forebygge køresygen eller holde en pause og få frisk luft, hvis du bliver køresyg.

 

Kan køresyge forebygges?

Det er faktisk nemmere at forebygge køresyge, end det er at behandle det. Forebyggelse af transportsyge kan ske ved hjælp af særlige armbånd og medicin. Vil du gerne blive klogere på, hvad det helt præcist er der forebygger køresyge, så skal du læse med herunder.

Armbånd mod køresyge (transportsyge) er en alternativ behandlingsmetode, hvor der trykkes på et akupunkturpunkt på håndledet. I løbet af kort tid vil armbåndet og dets tryk virke lindrende på kvalme og utilpashed. Et akupressurbånd kan bruges af både børn og voksne og så kan det bruges igen og igen. 

Medicin mod køresyge er muligt at købe på apoteket, hvor det er en slags antihistaminer der er det aktive middel i pillerne. Du kender måske til antihistaminer fra allergimedicin, men det er langt fra de samme som de antihistaminer du finder i medicin mod transportsyge. 

De antihistaminer som findes i køresygepiller, virker sløvende og lader dig derfor slappe rigtigt godt af. Læs altid på pakken, om pillerne udelukkende er til voksne, eller om de også må gives til børn. 

Eftersom antihistaminerne virker sløvende, må de ikke tages af den der kører bilen, sejler båden osv. Der er nemlig chance for, at den der har taget antihistaminer, falder i søvn under turen. 

Antihistaminer mod køresyge/transportsyge, skal tages i god tid – altså ikke først når du begynder at mærke symptomerne på køresyge. 0,5 – 2 timer før afrejse bør du tage køresygepillen

 

Slip for køresyge med Helsam 

Vi håber du er blevet klogere på køresyge/transportsyge, samt hvorfor det opstår. Vil du gerne forebygge køresyge hos dig selv, din partner eller dit barn, kan du prøve et Seaband akupressurbånd. Vi forhandler det køresyge-afhjælpende armbånd her på helsam.dk. Du kan vælge mellem forskellige farver og du finder Seaband akupressurbånd til både børn og voksne.

Køb online på helsam.dk og få din ordre leveret til din adresse, en pakkeshop eller pakkeboks. Du kan også få din ordre leveret helt fragtfrit til din nærmeste Helsam-butik

Sortér efter