Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Bananfluefælde

Det er nemt, hurtigt og billigt af blive fri for bananfluer. Læs mere her.

Bananfluefælde

 

Alle har brug for en bananfluefælde

Bananfluer er små, flyvende insekter, der kan komme ind alle steder i huset. De fleste hjem huser flere flokke bananfluer, men vi lægger først mærke til dem, idet de begynder at sværme over frugtskålen. Her, i tempereret klima og i gærede madvarer, stortrives de, og derfor kan det være utrolig svært at komme af med den sejlivede flue. Således giver Helsam dig et bud på de bedste bananfluefælder, så dine æbler, bananer og marmelader ikke længere bliver inficeret af den irriterende flue.

 

Hvad er bananfluer og hvor kommer de fra?

De fleste kender til den lille, brune flue, der sværmer over bananerne og hurtigt danner en stor følgeflok. Bananfluen. Den har fået sit navn, da den blandt andet lægger æg på bananer – men også sagtens kan gøre det i andre frugter og gærede produkter såsom marmelader, alkohol og ketchupflasker. Mange prøver forgæves at gemme de madvarer væk, som bananfluen så godt kan lide, men den lille flue har en imponerende lugtesans og kan nemt opsnuse gærede produkter på lang afstand. Og når fluen først finder de melede æbler eller det åbne marmeladeglas, så lægger de æg, der i løbet af ti dage udklækkes til små, nye bananfluelarver.

Bananfluen er så lille, at den kan komme ind alle steder, og derved kan den også nemt gemme sig rundt omkring i vores hjem. Men vi opdager dem bare først, idet de begynder at sværme i store flokke rundt om de melede frugter. Og i dét øjeblik vil de fleste ønske, at de har en god bananfluefælde ved hånden.

Bananflue

 

Hvorfor har vi brug for en bananfluefælde?

Selvom bananfluen er lille, så er det et skadedyr, der inficerer vores madvarer. Fluens mange, små æg gør den svær at komme af med - derfor kan du være sikker på, at når du først ser én, vil du hurtigt begynde at se mange flere. Oftest er mængden af bananfluer værst om sommeren, da de små fluer trives og formerer sig bedst i varm luft. Derfor vil de irriterende flokke af bananfluer generelt toppe i august og forsvinde i takt med, at det køligere vejr indtager Danmark.
Det kan være irriterende at få hærget sine frugtfade, åbne vinflasker og marmeladeglas af bananfluer, men heldigvis er fluen ikke farlig. Der er ingen studier, der viser, at bananfluen bærer nogen form for smittefare – men derfor kan den stadig virke både ulækker og være irriterende.

 

Derfor døjer du med bananfluer

Inden du investerer i en bananfluefælde, så kan det være en god ide at skille dig af med de ting, bananfluer godt kan lide: Og her ligger gærende frugt og grøntsager i toppen. De små fluer elsker nemlig at formere sig i stuetempereret frugt – hvilket de finder mange steder i danske hjem. Dette kan heldigvis forebygges ved at lægge både frugt og grøntsager i køleskabet og smide de rådne af slagsen ud. Derudover er flasker og kartoner med rester af vin, øl, mælk, eddike og ketchup også noget, bananfluen tiltrækkes af. Disse kan man også nemt sætte et låg på og lægge på køl. Sidst men ikke mindst finder bananfluer også glas med rester af marmelade, rødbeder, asier og syltede agurker interessante, og derfor er det vigtigt at sætte låg på disse efter brug. 

 

Tips til at undgå bananfluerne

Hvis du gerne vil undgå, at bananfluerne sværmer rundt i dit hjem, så findes der et meget simpelt udgangspunkt: Undgå at have rådden frugt i huset. Fluerne bliver dog også tiltrukket af andre gærede produkter, og derfor har vi lavet en huskeliste til dig, der gerne vil bananfluerne til livs.

Læg din frugt i køleskabet - det stopper den modningsproces, som gærer frugten

Fjern hurtigt brugte vin- og ølflasker

Sørg for at beholdere med syltetøj, asier, rødbeder og lignende er lukket tæt

Tøm dine affaldsbeholdere så ofte som muligt, og rens dem efter tømning

Udskift ofte klude og svampe i køkkenet - bananfluer formerer sig gerne på sure klude

Vask op eller stil beskidte tallerkner i opvaskemaskinen med det samme

Gør ofte rent ved køkkenvasken, kogepladerne, under komfuret, i køkkenskabe og i køleskabet – her kan der nemlig ligge indtørrede pletter af madrester, som bananfluerne godt kan lide.

Husk at vaske op

 

Bananfluefælde fra A Green Way

Hvis du gerne vil slippe for de kriblende, brune fluer, så er det en god ide at investere i en effektiv bananfluefælde. Hos Helsam kan du for eksempel købe en bananfluefælde fra A Green Way, der hjælper dig med at bekæmpe bananfluerne i dit hjem. Fælden placeres de steder i dit hjem, hvor bananfluerne sværmer, og derefter skal du bare tjekke fælden dagligt.  Det er både effektivt og nemt.

 

Alternative bananfluefælder

Bananfluer kaldes også for eddikefluer, vinfluer og frugtfluer - hvilket hentyder til de andre madvarer, som fluen også har en forkærlighed for. Bananfluen kan nemt lugte sig frem til disse madvarer, og det kan du udnytte til din fordel. Hos Helsam kan du finde mange af de madvarer, som du kan bruge i hjemmelavede bananfluefælder. På den måde kan du hurtigt lokke de irriterende fluer til og bekæmpe dem – én efter én.

Eddike og opvaskemiddel

Ved at hælde en lille smule eddike og opvaskemiddel sammen, kan du få bugt med de sværmende fluer. Her kan du både bruge æblecidereddike, madlavningseddike eller en helt tredje form for eddike. Både eddike og opvaskemiddel hældes i et glas, der dækkes til med enten en plasticpose eller et stykke folie med små huller i overfladen. Bananfluerne bliver lokket til af den gærende eddike, og gennem hullerne kan fluen komme ned til væsken – men ikke op igen.

Sørg for at stille bananfluefælden i de områder, hvor der er flest bananfluer. Efter et par dage kan du tømme fælderne og eventuelt fylde dem med frisk eddike.
 

Marmelade og frugt

Hvis du alligevel ikke skal bruge dit marmeladeglas til noget, kan du prikke huller i låget og prøve at bekæmpe bananflueepidemien i dit hjem. Det er en god ide at lægge nogle små stykker frugt i bunden af marmeladeglasset, så bananfluerne tiltrækkes. De små huller i låget gør, at fluerne kan komme ned til frugten, men ikke ud igen. Nemmere bliver det ikke!
Sortér efter