Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Pileurt

Pileurt er en invasiv art, men primært når der tales om kæmpe pileurt og japansk pileurt. Læs mere om urten her i artiklen.

Pileurt

 

Hvad er pileurt

Pileurt bruges ofte som betegnelse for både kæmpe pileurt og japansk pileurt. I Danmark vokser begge planter, den ene noget hurtigere end den anden. Faktisk anses begge typer pileurt for at være invasiv, da deres tætte grene og blade skygger for andre planter som dermed visner og dør. 

Pileurten findes i dag over det meste af Danmark, og findes både omkring skove, våndløb og i haver. Hvis pileurten vokser ved vandløb, kan det skabe problemer med erosion, da de mindre planter som normalt sørger for at holde jorden på plads, ikke kan gro der. 

Hvordan ser pileurten ud, tænker du måske. Pileurten er faktisk en utroligt flot plante og kan blive hele 4 meter høj. Den får omkring 80 skud pr. kvadratmeter og har rødlige stængler som mest af alt minder om bambus. Bladene er meget spredte, men store – 15-30 cm. lange. Bladene er grønne og med en rød midte, og i månederne august til oktober blomstrer pileurten med gulgrønne blomster. Så snart den første nattefrost kommer, visner pileurten da den er utroligt følsom overfor frost. 

Hvis du finder pileurt – enten kæmpe- eller japansk – kan du indberette dit fund på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside. Det kan være svært at fjerne en pileurt, da dens rødder når op mod 2 meter ned i jorden.

 

Kæmpe pileurt og japansk pileurt – hvad er forskellen?

Den japanske pileurt stammer, som navnet og hentyder, fra Japan. Dog findes den også i vid udstrækning i Kina, Taiwan og Korea. De største forskellige på de to arter af pileurten er, at den japanske pileurt har mindre blade samt en lysegrøn midte i bladene. Kæmpe pileurten derimod, har meget lange blade samt en rødlig midte. 

 

Hvorfor er pileurt en invasiv art? 

Pileurt, herunder kæmpe pileurt og japansk pileurt, er invasive arter, da de nedsætter andre planters evne til at udbrede sig. Derudover skygger planterne så meget, at insekter og fugle ikke kan finde sig til rette i områder med store mængder pileurt. 

 

Sådan fjerner du pileurt fra haven

Hvis du har fået kæmpe pileurt eller japansk pileurt i haven, er det en god idé at fjerne dem. Planten kan hurtigt sprede sig og resultere i, at mange af dine andre planter ikke kan trives. 
Bekæmp kæmpe pileurt og japansk pileurt ved enten oprykning, rodstikning, opgravning, slåning, græsning eller tildækning. Det er bedst hvis du river nye kæmpe pileurte op med rødderne mens de stadig er små. Jo større planterne får lov at blive, des længere tid vil det tage at bekæmpe planterne. I nogle tilfælde tager det 5-10 år, før større planter er fuldstændigt bekæmpet. 

 

Hvad kan pileurt bruges til?

Det er meget begrænset hvad pileurt kan bruges til. Tørret pileurt af arten polygonum aviculare kan bruges til te, hvor smagen minder om rabarber. 
Sortér efter