Krampe i fod
Hvorfor får man krampe i foden og hvad kan du gøre for at lindre de smerter der følger med? Læs mere om krampe i fødderne her.
Hvorfor får man krampe i foden?
En fod der føles som om den trækker sig sammen, efterfulgt af nogle stærke smerter. Det er opskriften på krampe i din fod. Men hvorfor er det, at din fod eller fødder pludselig kramper? For det meste får du krampe i din fod efter fysisk aktivitet hvor musklerne er brugt mere end normalt. Krampen kan komme lige efter den fysiske aktivitet, men også flere timer efter. Du har sikkert prøvet, at du om aftenen når du skal sove, pludselig får krampe i foden når du ligger i sengen.Når krampe i foden opstår, sker det fordi musklerne trækker sig sammen. Krampen kan vare i alt fra sekunder til flere minutter – det er aldrig til at vide. Èn ting er dog sikkert. Krampe i foden kan gøre utroligt ondt.