Mille Dinesen
”En grøn drik kan ikke altid fikse problemerne på øverste etage”
”Jamen omvæltningen kom for 16 år siden, da jeg blev konfronteret med en alvorlig sygdom og fik diagnosen sklerose – dog på et skrøbeligt grundlag.
For den dengang 27-årige, skuespiller-drømmende Mille var det en konstatering af, at der var en eller anden form for ubalance i min krop. Jeg ville ikke løbe risikoen for de bivirkninger, medicinen kunne have. Så jeg følte, at jeg selv måtte gøre noget for at hjælpe min krop, og det har de sidste 16 år så gået med – at finde min vej til en sund krop i balance.”
Hvad er din definition på sundhed og balance?
”Det er svært at skille de to ting ad, for jeg kan ikke føle mig sund uden at være i balance. Og omvendt. Men sundhed handler vel i bund og grund om at optimere sin krop gennem mad, motion og supplere med de kosttilskud, som kroppen har brug for – hvilket er vidt forskelligt fra person til person. Men det er mindst lige så vigtigt at være sund i sit sind, og derfor skal man også tage vare på sin mentale tilstand. For mig nytter det ikke noget at være på alverdens kure og drikke tonsvis af sunde juicer, uden at jeg har hjernen med. Jeg har bakset rigtig meget med angstprovokerende tanker og følelser om det at være alvorligt syg, og det kan en grøn drik nu en gang ikke fikse.”
Hvilke kosttilskud tager du for at få den rette mængde vitaminer?
”Jeg supplerer min mad med kosttilskud morgen og aften. Hver morgen drikker jeg eksempelvis et stort glas kogt vand med frisk citron, et shot af mosekonens drik, som jeg kalder den, der er en sjus bestående af blandt andet hørfrøolie og chlorella og så spiser jeg multivitamin, Vitamin B-12 og gurkemeje. Om aftenen står den i stedet på blandt andet Magnesium Citrate og Probiotic Complex.”
”Med tiden har jeg fundet ud af, hvilke grundpiller der hjælper mig med at komme i balance. Eksempelvis har alternative behandlinger som Body-sds, der kort sagt er massage af muskler, led og punkter på kroppen, været en kæmpe hjælp for mig. Massagen udløser nemlig forskellige følelser, og i løbet af behandlingen kan jeg det ene øjeblik grine højlydt og så pludselig bryde ud i gråd – alt efter hvor, der trykkes på kroppen. For mig giver den her alternative form for behandling sindssygt god mening, da psykiske traumer sætter sig i min krop, og Body-sds’en hjælper så med at bearbejde og løsne op for de følelser, der lagrer sig i mine muskler og led.”
1: ”Vend eventuelt dine madmængder om, og spis mere om morgenen, moderat til middag og mindre til aften – jeg kan eksempelvis godt starte dagen med at spise en hakkedreng med spejlæg.”
Tekst: Camilla Gjedde
Foto: Ditte Isager
Køb bogen HER