Øjendråber - hvad gør de og hvilke skal du vælge?
Døjer du med kløende øjne, svie ved øjenlågsranden, fornemmelsen af sandkorn i øjet eller våde øjne? Mange af disse gener er ganske almindelige. De kan opstå på grund af for lidt søvn, en tand over tørsten i forbindelse med alkohol, en stresset hverdag og meget mere. Men næsten uanset hvilket almindeligt øjenproblem, du døjer med, så er øjendråber en god måde at afhjælpe det på. Læs hvorfor her.
Hvad kan man bruge øjendråber til?
Øjendråber kan kort og godt hjælpe dine øjne, med at holde dem friske. Hvis dine øjne derfor føles tørre, trætte eller irriterede, kan øjendråberne hjælpe. Ligeledes kan øjendråber være et godt supplement til kontaktlinsebrugere, hvis de føler, at linserne tørrer deres øjne ud. For idet fugtbalancen i øjnene generes – for eksempel ved linsebrug, skærmarbejde eller aircondition – så giver det udslag i tørre, trætte eller irriterede øjne, og derfor bruges øjendråber til at genoprette øjets fugtbalance.
Ved at tilføre øjet ekstra fugt, kan man – udover at komme af med generne i øjnene - afhjælpe tåreflod eksempelvis i forbindelse stærkt lys og modvind. Alle kan altså opleve de øjenproblemer, som øjendråber kan hjælpe på, og derfor kan de fleste øjendråber både bruges af børn, voksne og ældre.
Sådan anvender du øjendråber
Når du skal bruge dine øjendråber, så er det vigtigt at have læst indlægssedlen grundigt i pakken til dine øjendråber. For når dine øjne er i tæt kontakt med hænder og fremmede produkter, er det vigtigt at være påpasseligt. Derfor har Helsam lavet gode råd til korrekt anvendelse af øjendråber:
- Vask altid hænder før og efter brug af øjendråber.
- Sørg for, at flasken med øjendråber ikke rører hverken øje, øjenvipper eller øjenlåg.
- Sørg for at spidsen af flasken med øjendråber ikke rører hænderne.
- Umiddelbart efter brug, sæt da hætten på flasken med øjendråber.
- Tør overskydende øjendråber væk fra kinden, for at undgå senere irritation på huden
- Tryk med pegefingeren i øjenkrogen ind mod næseryggen, for at undgå, at øjendråberne løber gennem tårekanalen og ned i næsen og munden.
- Dryp altid det anviste antal dråber i øjnene. Men husk på, at der altid kun optages 1/5 af en øjendråbe i øjet. Uanset hvor meget, du drypper i, kan der aldrig komme for mange øjendråber øjet.
Øjendråber som homøopatisk lægemiddel
Hos Helsam kan du også få øjendråber som homøopatiske produkter. Men hvad er et homøopatisk produkt egentlig? Homøopati er alternativ behandling, som fremstiller produkter af materialer, der er udvundet af råstoffer fra mineral-, plante- eller dyreriget. Homøopater mener, at planter, mineraler og dyr indeholder en energi, en “vitalkraft, der kan være med til at genoprette energibalancen i kroppen. Derved er homøopatiske produkter lægemidler, der er uden godkendte terapeutiske indikationer, menes at kunne sætte kroppens selvhelbredende funktion i gang. Men for at denne selvhelbredelse kan sættes i gang, skal der tilsættes de stoffer, som fremkalder symptomer. Det betyder blandt andet at små doser af dét stof, der irriterer dit øje, tilsættes øjendråberne, så de kan behandle din irritation i øjet. Hvis du derfor overveje at bruge homøopatiske produkter, bør du kontakte en alternativ behandler, for at få en god og sikker vejledning i brugen og ikke mindst valget af homøopatiske produkter.
Øjendråber hos Helsam
Hos Helsam finder du et godt udvalg af øjendråber der alle plejer dine øjne. Du finder bl.a. øjendråber fra kvalitetsmærket A. Vogel. Du kan også finde gode, homøopatiske lægemidler fra det populære mærke Heel. De mange miksturer og salver er lavet ud fra nøje udvalgte ingredienser, der bedst muligt bidrager til at bringe din krop og dit sind i balance igen. Udvalget af lindrende produkter er stort og godt på Helsam.dk. her kan du både vælge forskellige homøopatiske produkter, men også andre naturlægemidler og helseprodukter. Uanset hvad du foretrækker, så har vi noget til dine behov. Det er samtidig både nemt og bekvemt at handle på Helsam, for når bestiller online, kan du vælge at få leveret dine varer gratis til din nærmeste Helsam butik.Du er selvfølgelig også altid velkommen i en af vores mange, fysiske butikker rundt om i landet, hvor vi står klar til at give dig personlig og professionel vejledning.