Kokosolie
Kokosolie kommer fra kokosnøddens hvide kød og kan bruges til utallige ting i hverdagen. Der er forskel på jomfru kokosolie og raffineret kokosolie. Jomfru kokosolien er med smag og duft, og raffineret kokosolie er uden smag og duft. Herunder kan du læse meget mere om hvorvidt olien er sund, samt hvad du kan bruge den til i hjemmet. Den kan garanteret bruges til mere end du lige går og regner med.
Er kokosolie sundt?
Både ja og nej. Til kropspleje er kokosolie fantastisk da den giver fugt og næring til hele kroppen. I madlavning er kokosolien ikke sundere end andre vegetabilske olier. Den består nemlig af op mod 90 % mættet fedt. Ifølge kostrådene bør du undgå store mængder mættet fedt, men hvis du blot bruger kokosolien fra tid til anden i madlavningen, er der ingen problemer i det. Kroppen har brug for både mættet og umættet fedt, men for store mængder af mættet fedt kan påvirke kolesteroltallet. Du kan læse meget mere om kolesterol i vores artikel ”Det livsvigtige kolesterol”, og blive klogere på hvad det er, samt hvordan du bibeholder et sundt niveau af kolesterol i kroppen.
Kokosolie i madlavning
Som du sikkert ved, så har kokos en mild og gennemtrængende sød duft. Det er ikke alle der bryder sig om kokosduften og smagen i maden, og derfor kan du vælge mellem en kokosolie med eller uden smag/duft. Den smagsneutrale kokosolie er god til stegning og i madretter, hvor du ikke ønsker, at kokossmagen er fremtrædende. I retter fra det eksotiske køkken, hvor smagen af kokos kommer til sin ret, kan du derimod bruge kokosolie, der ikke er smagsneutral. I vores opskriftsunivers har vi samlet en række spændende opskrifter hvor kokosolien indgår. Prøv f.eks. havregrynscookies, nøddesmør, eller rastapasta.
Kokosolie som kropspleje
Kokosolien fungerer perfekt som et plejeprodukt til mere eller mindre hele kroppen. Derfor finder du mange produkter der indeholder kokosolie, men du kan sagtens have en bøtte olie stående fremme på badeværelset. Det er kokosoliens meget fugtgivende virkning, der gør, at du kan bruge kokosolie til stort set hele kroppen, herunder til håret, ansigtshuden og læberne. Hvis du oplever at kokosolien bliver flydende, er det pga. omgivelsernes varme temperatur. Det har ingen effekt på kokosoliens virkning, og hvis du placerer olien i koldere omgivelser bliver den igen fast. Herunder kan du læse mere om hvordan du kan bruge kokosolien som en del af din daglige kropspleje.
Håret
• Hårkur: Dit hår har godt af en hårkur fra tid til anden. Hvis du har kokosolien på lager, kan du spare de penge, du måske ellers ville bruge på en dyr hårkur. Kokosolien kan nemlig bruges som en yderst fugtgivende hårkur/-maske. For den optimale kokosfugtpleje af lokkerne kan du putte kokosolien i tørt hår, inden du lægger dig i seng. Hårkuren vaskes ud om morgenen.
Ansigtet
• Læbebalsam: Hvis du har tørre og sprukne læber – som mange særligt døjer med i vinterhalvåret – kan kokosolien ligeledes her komme dig til undsætning. Du påfører den ganske enkelt på samme måde, som du ellers vil bruge en læbepomade eller -balsam.
• Creme til huden: Brug olien til at smøre din hud i ansigtet med. Det giver masser af fugt til ansigtshuden, og det er særligt en god ide, hvis du har problemer med tør hud.
• Makeupfjerner: Mange vandfaste mascaraer er noget genstridige at få af og kræver, at du har en makeupfjerner, der decideret er beregnet til vandfast makeup. Kokosolien fungerer også som en ganske effektiv makeupfjerner, der samtidig fugter øjenområdet. Du kan tilsvarende bruge kokosolien til rens af resten af ansigtet.
Kroppen
• Kropslotion: Lige så vel som kokosolien kan fugte ansigtshuden og tjene som ansigtscreme, kan olien også give fugt til kroppen. Brug den på samme måde, som du ville bruge en ansigtscreme.
• Skrubbecreme: Hvis du blander enten salt eller perlesukker i kokosolien, kan den fungere som en eksfolierende creme, der kan fjerne de døde hudceller. Da kokosolien bliver fast ved stuetemperatur, kan du med fordel smelte den ved lav varme, inden du blander saltet eller sukkeret i. Det gør blandingen væsentlig lettere at mikse sammen.
• Neglepleje: Også neglene kan få gavn af kokosoliens fugtgivende egenskaber. Brug kokosolien på tørre neglebånd, der hermed bliver fugtede og mere glansfulde at se på.
Køb din kokosolie hos Helsam
Udvalget af produkter med kokosolie er bredt og spændende. På helsam.dk og i vores butikker finder du rene kokosolier og plejeprodukter med kokosolie. Uanset hvilket produkt du vælger, kan du få det leveret fragtfri til din nærmeste Helsam forretning. Ved køb på over 199 kr., kan du få dine varer leveret gratis til din bopæl. Det betyder, at du hurtigt og nemt kan komme i gang med at bruge den fantastiske kokosolie derhjemme, og opleve hvor brugsvenlig olien er til mere eller mindre alt.