Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Belladonna - Galnebær

Hvad er belladonna? Hvad kan de små sorte galnebær bruges til og hvad skal du være særligt opmærksom på? Alt dette får du svaret på her i artiklen om belladonna og belladonna dråber.

Belladonna

 

Hvad er belladonna?

Belladonna, også kendt som galnebær, er en urt som bl.a. vokser vildt få i Danmarks natur. Belladonna urten bliver mellem 50 og 150 cm høj og har i blomstringsperioden klokkeformede, brunviolette blomster. Efter blomstring udvikles belladonna plantens blomster til grønne bær, som senere, når de modnes, ændrer farve til sorte.

Galnebærrene er giftige og kan ved indtagelse give svære forgiftningssymptomer og i nogle tilfælde resultere i død. Derfor er det utroligt vigtigt, at du ikke har planten hjemme i haven hvis du har små børn der kan finde på at spise bærrene. 

Symptomer på forgiftning er mundtørhed, hovedpine, opkast, svimmelhed og i nogle tilfælde hallucinationer og krampeanfald.

Navnet belladonna stammer fra det gamle Rom og betyder ”smuk dame”/”smuk kvinde”. Kvinderne brugte bl.a. belladonna dråber i øjnene for at udvide deres pupiller. 

Belladonna som homøopatisk lægemiddel

I dag bruges belladonna i den homøopatiske verden, hvor dråberne bruges i behandling af flere forskellige symptomer. Du finder belladonna dråber i styrkerne D6, D12 og D12, samt belladonna comp. Apis og belladonna comp. Silicea. Læs mere om belladonnadråberne på Allergicas hjemmeside, hvor du bl.a. kan få viden om brugen og virkning af dråberne. 

Hvad er belladonna dråber godt for?

Der er ingen videnskabelige beviser for, at belladonna dråber har en virkning for noget. Dog bruger mange belladonnadråberne i forbindelse med søvnen. Her oplever flere at dråberne har en positiv virkning på indsovningen. 

Hvad kan belladonna bruges til?

Udover at blive brugt i medicin, homøopatiske lægemidler og lignende, er der ikke nogen anvendelsesmuligheder af belladonna/galnebær. Hele planten samt dens bær er som nævnt giftige. Derfor kan du ikke bruge belladonna i madlavning eller andet.

Ved brug af belladonna dråber er der ingen fare for forgiftning, så længe du overholder den anbefalede daglige dosis.
Sortér efter