Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Selen

Hvad er selen og hvad er det godt for? Bliv klogere på det vigtige mineraler, her i artiklen.

Selen

 

Hvad er selen?

Selen er et mineral som indgår i flere af kroppens processer, samt vedligeholdelsen af livsvigtige funktioner. Derudover er selen i familie med svovl som indgår i forskellige enzymer. Enzymers funktion er f.eks. at nedbryde affaldsstoffer i kroppen.

Når man taler om selen, kan man ikke komme udenom de to former for selen. Den primære forskel på uorganisk- og organisk selen er, at organisk selen indeholder kulstof som bl.a. giver en bedre optagelighed af selen hos mennesker. 

  • Uorganisk selen er den form for selen, som findes i jorden. Planter og bakterier optager uorganisk selen.
  • Organisk selen bliver til, når planter omdanner uorganisk selen gennem fotosyntesen. Når dyr og mennesker spiser planter, får vi tilført selen til kroppen. Organisk selen er desuden den slags som mennesker har lettest ved at optage. 

 

Hvad er selen godt for?

Mineralet selen indgår i mange af kroppens funktioner. Selen bidrager til:

  • En normal dannelse af sædceller
  • Vedligeholdelsen af et normalt hår
  • Vedligeholdelsen af normal negle
  • Immunforsvarets normale funktion
  • En normal skjoldbruskkirtel funktion
  • At beskytte cellerne mod oxidativt stress

 

Hvor meget selen har kroppen brug for?

Mængden af selen som mennesket har brug for, varierer fra person til person. Kroppen indeholder ca. 10-15 mg selen og er fordelt i alle kroppens celler. Kroppens muskler er der hvor den største mængde selen befinder sig. 

I tilfælde hvor der indtages mere selen end der er behov for, lagres overskydende selen i nyrer og lever. Herfra kan kroppen tage selen når der er behov for det. Det betyder dog ikke, at du blot skal indtage en masse selen og så regne med, at din krop lagrer det hele. Det er nemlig muligt at få for meget selen. 

På det enkelte selen kosttilskud kan du altid læse, hvor meget du bør tage i forhold til den anbefalede daglige dosis. 

 

Hvem har gavn af selen?

Alle mennesker har gavn af selen, men ikke i form af kosttilskud. For dem som allerede spiser sundt og varieret og på den måde får dækket kroppens behov, er et kosttilskud med selen som regel ikke nødvendigt. Spiser du derimod ensidigt, kan selen i form af kosttilskud være en god kilde til selen.

Selen er også godt for personer som har problemer med hår eller negle, eller mænd som døjer med lav sædkvalitet. 

Selen bidrager til et normalt hår

 

Hvad sker der, hvis man får for lidt selen? 

Det er muligt at indtage for store mængder selen, hvilket kan resultere i selenforgiftning. 

Hvis du pludselig oplever at have en smag af metal i munden, eller en hvidløgsagtig ånde over længere tid, uden at have spist hvidløg, kan det være tegn på, at du har fået for meget selen. Træthed og neglefortykkelse er også almindelige symptomer på for meget selen. 

 

Kosttilskud med selen

Hvis du ikke får nok selen gennem din kost, f.eks. hvis du er vegetar eller veganer, kan du supplere med et kosttilskud. Selentilskud findes i form af både kapsler og tabletter, men også som dråber. Hos Helsam forhandler vi kosttilskud med selen fra mærker som Biosym, Solaray, Solgar, Nani og Berthelsen.

De mest populære selen kosttilskud er:

 

Se alle kosttilskud med selen her

 

Hvornår på dagen er det bedst at tage selen?

Du kan tage selen i forbindelse med et af dagens måltider. Om du vælger at tage dit selen kosttilskud til morgenmaden, middagsmaden eller aftensmaden er op til dig. 

 

Fødevarer med indhold af selen

Du finder selen i både animalske og vegetabilske fødevarer, men vær opmærksom på, at indholdet af selen kan variere den del fra fødevare til fødevare. Det skyldes bl.a. at jordens indhold af selen kan være lavt, normalt eller højt. 

Vil du gerne vide hvilke fødevarer der indeholder mest selen? Herunder finder du en top 3 for både vegetabilske- og animalske fødevarer:

Top 3: Selen i animalske fødevarer (pr 100 gram)

  1. Røget makrel: 32 mcg selen
  2. Kalvelever: 30 mcg selen
  3. Æg: 23 mcg selen

Top 3: Selen i vegetabilske fødevarer (pr 100 gram)

  1. Boghvedegryn: 20 mcg selen
  2. Hvidebønner: 9 mcg selen
  3. Hvedeklid: 7 mcg selen

(Kilde: Ernæringsfokus.dk

Sortér efter