C-vitamin - hvad er det egentlig og hvad gør det godt for?
C-vitamin er et vitamin vi alle har brug for, men vidste du, at mennesker ikke selv kan producere C-vitamin? Det gælder desuden for alle vitaminer og ikke kun C-vitamin. Læs mere og bliv klogere på det mest velkendte vitamin – nemlig C vitamin!
Hvad er C-vitamin?
C-vitamin, også kaldet ascorbinsyre, er et af de mest almindelige vitaminer og bidrager bl.a. til at beskytte cellerne mod oxidativt stress. I dag har man et meget større kendskab til C-vitaminet og kender til mange flere funktioner, som vitaminet bidrager til.
Hvad er C-vitamin godt for?
C-vitamin bidrager til en lang liste af gode ting. Du kender sikkert allerede til C-vitaminets rolle i forhold til immunforsvaret, men vidste du også, at C-vitamin spiller en vigtig rolle i din huds sundhed? Herunder finder du en liste over alle de funktioner som C-vitamin indgår i.
C-vitamin bidrager til:
- Vedligeholdelse af immunforsvarets normale funktion
- En normal dannelse af collagen. Collagen har betydning for normalt fungerende blodkar, normalt fungerende knogler, normalt fungerende brusk, normalt fungerende tandkød, normalt fungerende hud og normalt fungerende tænder.
- Et normalt energistofskifte
- Nervesystemets normale funktion
- En normal psykologisk funktion
- At mindske træthed og udmattelse
- Øger optagelsen af jern
- Beskytte cellerne mod oxidativt stress
- Gendanne den reducerede form af E-vitamin
C-vitamin og optagelsen af jern
C-vitamin spiller en vigtig rolle i optagelsen af jern. Tager du f.eks. et tilskud af jern, kan C-vitamin bidrage til en bedre optagelse af dette – og den generelle optagelse af jern i dagligdagen fra andre fødevarer.
Op til en tredjedel af den samlede mængde jern opbevares i kroppens jerndepoter, der er henholdsvis leveren, milten og knoglemarven. Det resterende jern bruges aktivt, hvor det findes i de røde blodlegemer, der står for transport af ilt fra lungerne og ud i kroppen.
Jern bidrager til:
- En normal kognitiv funktion
- Et normalt energistofskifte
- En normal dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin
- At mindske træthed og udmattelse
Du får jern gennem kosten - især i kød, fisk og fjerkræ.
Bliv klogere på mineralet jern og dets virkning her.
C-vitamin i fødevarer – ikke kun citrus
C-vitamin findes i rigtig mange fødevarer, og vi indtager dem dagligt via frugt, grønt, kød og lignende. C-vitamin findes i alle frugter og grøntsager; citroner, tomater, hyben, bønner, kartofler, appelsiner, peberfrugt, broccoli osv. Jo friskere det grønne er, desto mere C-vitamin vil der være i det. Der er også C-vitamin i mælk, fisk, kød og frø. C-vitaminet bliver dog nedbrudt ved opvarmning, kogning og stegning. Det samme gælder for nedfrysning og konservering.
10 fødevarer med indhold af C-vitamin (C-vitamin pr. 100 gram):
- Appelsin - 53 mg/100 g.
- Broccoli - 121 mg/100 g.
- Grønkål - 120 mg/100 g.
- Havtorn - 695 mg/100 g.
- Hyben - 426 mg/100 g.
- Kartofler - 26,4 mg/100 g.
- Peberfrugt - 127 mg/100 g.
- Persille - 133 mg/100 g.
- Rosenkål - 85 mg/100 g.
- Solbær - 150 mg/100 g.
Som du kan se, så findes C-vitamin altså ikke kun i citrusfrugter. Derudover findes C-vitamin i noget større koncentrationer i f.eks. persille og grønkål, end i en appelsin. Den absolutte topscorer i forhold til C-vitamin er havtorn med hele 695 mg pr 100 g – omkring 13 gange mere C-vitamin end appelsin!
Få inspiration til morgenmad, middagsretter og desserter – flere indeholder helt naturligt C-vitamin.
C-vitamin i hudplejeprodukter
C-vitamin har længe været kendt som en antioxidant. Den er faktisk så kendt, at den er blevet en smule kedelig. Men den kan noget i hudpleje. Derfor finder du mange slags plejeprodukter med indhold af C-vitamin – særligt i hudplejeprodukter med anti-ageing effekt.
Herunder kan du læse mere om de gode grunde til, at C-vitamin bruges i hudplejeprodukter:
Stimulerer produktionen af collagen/kollagen
En af grundende til, at C-vitamin er populært i hudplejeprodukter, er fordi, det er en brugbar hjælper i produktionen af kollagen. Kollagen holder bl.a. huden spændstig og fast og gør, at huden ser mere glat og frisk ud. Det kollagen vi har i læderhuden, forsvinder med alderen. Det gør den, da vores hud bliver udsat for sollys, og fordi kroppen stopper med at producere østrogen efter overgangsalderen. Prøv f.eks. C-vitamin Repair Serum fra Balance Me.
Hjælper i kampen mod ar og pigmentforskelle
I cremer mod pigmentforskelle og ar som f.eks. akne, er der næsten altid C-vitamin i. Vitaminet har nemlig, i større koncentrationer – 5 % eller derover, en lysnende effekt. Cremer med C-vitamin kan med fordel bruges om natten – bruger du C-vitamincreme eller serum om dagen, skal du huske at bruge solcreme, da huden vil blive mere lysfølsom.
Stabilt C-vitamin
En af de helt store udfordringer med C-vitamin er, at det er meget ustabilt og hurtig mister sin effekt – især når det bliver udsat for luft. I stedet findes der estere, som er fedtopløselige og mere stabile. I hudpleje med C-vitamin findes vitaminet oftest i form af magnesium-ascorbylfosfat eller ascorbylpalmitat. Den første hæmmer dannelsen af ny pigment i huden og er effektiv til blegning af f.eks. pigmentpletter. Den sidste er god til f.eks. ældre hud.
Optimer din hudpleje
Hvis du vil optimere din hudpleje, kan du med fordel arbejde med flere typer cremer, da C-vitamin er fantastisk til at sparke gang i andre vitaminer og antioxidanter.
C- og A-vitamin er en lækker duo, når det kommer til anti-age, da C-vitamin bidrager til at stimulere kollagen produktionen og A vitamin bidrager til at vedligeholde en normal hud.
C-vitamin hjælper E-vitamin med at styrke hudens forsvar og beskytte cellemembranerne mod iltning og tidlige stadier af UV-skader.
Du finder hele udvalget af hudplejeprodukter til ansigtet her – der er nok at vælge mellem.
C-vitamin som kosttilskud
C-vitamin kan indtages på flere forskellige måder. Den mest normale og brugte metode er en almindelig tablet. Brusetabletter og syrefri C-vitamin kan anvendes for at undgå syregener.
Hos Helsam har vi et bredt udvalg af kosttilskud med C-vitamin i forskellige former. Det gælder bl.a. pulver, i flydende form og tyggetabletter. Hvis du er veganer eller spiser økologisk, har vi også C-vitaminkosttilskud, der passer til dig.
Når du handler på vores side, leverer vi det fragtfrit til en Helsam-butik i nærheden af dig, og skulle du have spørgsmål til et produkt er du altid mere end velkommen til at kontakte os.