Hvad er D3-vitamin godt for?
Hvad er D-vitamin og hvad er det godt for? Læs mere om vitaminet her i artiklen.
Hvad er D3-vitamin?
D-vitamin er et solskinvitamin. Det vil sige, at når solens stråler rammer huden, så danner vores krop D-vitamin. Det er altså solens korte UVB stråler, dem der også gør os brune, som er en af de vigtigste, mest naturlige kilder til D-vitamin. Solen er derfor ikke kun eminent til at stimulere vores bruningseffekt og få os i godt humør – den er også fantastisk til at få vores indre funktioner i kroppen til at fungere.
D-vitamin bidrager til et normalt calciumindhold i blodet, som blandt andet bidrager til at vedligeholde normale tænder og bidrager til at vedligeholde normale knogler. Men idet vi bor på den nordlige del af jordkloden, så går vi en stor del af året uden at mærke solens stimulerende stråler. Netop derfor er det ganske normalt at tage et D3-vitamintilskud i løbet af den mørke vinter, så vi stadig kan have stærke tænder, en normal muskelfunktion og solide knogler. D-vitaminet er derfor det naturlige vitamin, mens D3 er det kunstigt fremstillet vitamin – men det betyder ikke noget for din krop, om det er solens D-vitamin eller kosttilskuddets D3-vitamin, du tager, da begge styrker dine indre funktioner.
D-vitamin og calcium
Det er ikke kun D- og D3-vitamin alene, som gør, at kroppen bliver styrket. D- og D3-vitamin bidrager nemlig til, at kroppen kan optage kalk fra tarmen. Og det er kalket, der i princippet gør, at vores knogler og tænder løbende holdes ved lige. Derfor bidrager D- og D3-vitamin til optagelsen af kalk, eller calcium, som hjælper med at vedligeholde nogle helt centrale funktioner i kroppen.Sådan får du de naturlige D-vitaminer
Gennem vores mad optager vi en masse vitaminer og mineraler – og derfor kan man sagtens sige, at man er, hvad man spiser. Jo mere sundt og vitaminrigt du spiser, jo mere sund er du (dog skal du altid holde dig til de dagligt anbefalede mængder). Mængden af vitaminer i fødevarerne er dog forskellige, og derfor har noget mad et højere indhold af, eksempelvis, D-vitamin end andet. Blandt andet finder du D-vitamin i fødevarerne:
- Fed fisk
- Æggeblommer
- Lammekød
- Kalvekød
- Avocadoer
Få D-vitamin med solcreme
Så længe du er ude i solen dagligt og samtidig spiser en D-vitaminrig kost, får du hurtigt dækket din krops daglige behov for D-vitamin. Dog afhænger dannelsen af D-vitamin selvfølgelig af, hvor stærke solens UVB-stråler er, og hvor lang tid du er i solen.
I sommerhalvåret – fra maj til september – er de fleste danskere dog flere timer i solen, selvom det rent faktisk er nok med kun fem til tredive minutter. Solens stråler er nemlig så stærke, at du i løbet af kort tid danner tilstrækkeligt med D-vitamin. Det hjælper derfor heller ikke på din dannelse af vitaminet at spare på solcremen – tværtimod. Du får stadig den samme mængde af vitamin, når du beskytter huden samtidig med, at du undgår at blive solskoldet.
Sådan får du det bedste D3-vitamin
Der findes mange forskellige typer kosttilskud med D3-vitamin. Den største forskel er ofte, hvor stærk koncentrationen af vitaminet er. Ved at kontakte din læge, kan du finde ud af hvilket kosttilskud, der passer bedst til dig. Blandt andet anbefales det, at ældre over 70 år tager kosttilskud med både D3-vitamin og kalk, for at vedligeholde deres knogler yderligere. For nogle vil det også gavne at tage kosttilskuddet med et multivitamin, som indeholder en bred vifte af styrkende vitaminer. Du kan se et godt udvalg af multivitaminer her.
I Danmark anbefales det, at børn fra 0-4 år dagligt får et tilskud D-vitamin i form af dråber eller tyggetabletter. Derudover bør alle over 4 år, både børn og voksne, tage et dagligt tilskud D-vitamin i månederne oktober-april.
Køb D3-vitamin hos Helsam
Hos Helsam finder du både D3-vitamin som kapsler, tabletter og dråber. Uanset din alder, eller anbefalinger fra lægen, har vi derfor noget til dig. Du kan vælge mellem tilskud kun med D3 eller med en blanding af D3 og andre vitaminer og mineraler. Det er helt op til dig, og du kan frit vælge det produkt, der passer bedst.
Vi har blandt andet D3-vitaminer fra Longo og plantebaserede kosttilskud fra Biozym. Når du handler hos Helsam, kan du altid få sendt dine varer til en butik nær dig. Men du er selvfølgelig også mere end velkommen til at stikke hovedet ind og gøre købet i selve butikken. Uanset hvad, så står vi altid klar med gode råd og personlig vejledning til dit næste køb.