Sommerklar med ShaveSafe
Sommer, sol, bare ben og bikinier er lige på trapperne, men hvordan barberer man uden at få en masse røde knopper?
Næsten alle danskere barberer sig et eller andet sted på kroppen. Det er meget forskelligt, om det er al kropsbehåringen, der ryger, eller om det blot er en lille rettelse af kanter. Uanset vaner er barbering dog ofte forbundet med gener og irritation i det barberede område, men er det noget, man kan undgå?
Sommer og sol venter lige om hjørnet. Som udgangspunkt en dejlig tid med højt humør, afslapning og tid på stranden. Men for mange også en periode fuld af tvivl og dårligt selvværd. Vi ved således fra en lang række undersøgelser, at mange er kede af at vise sig frem i bikini eller blot med bare ben, fordi de har problemer med knopper, kløe eller indgroede hår.
Men er det overhovedet muligt at komme problemet til livs? Det kan du tro – med de rette produkter og den rette fremgangsmåde kan du faktisk få en fuldstændig fin og glat hud efter barbering.
Der er rigtig mange, der ikke ved, at der findes produkter, som kan forbygge problemerne. Eller hvorfor problemerne overhovedet opstår. Fakta er, at gener efter barbering skyldes en mild stafylokokbakterie i huden, og at denne giver dig rød og irriteret hud. Bakterierne bliver siddende på skraberen, og på den måde spredes de næste gang, du barberer dig, eller hvis en anden bruger din skraber. I hverdagstale kalder mange problemet for skægpest, men faktisk er skægpest en sygdom, der kræver lægelig behandling. De røde knopper og irritation er i stedet at betragte som et forstadie til skægpest. Men med de rigtige produkter behøver du ikke at frygte, at det når så vidt.
Der findes forskellige produkter på markedet, der kan hjælpe med at forebygge problemerne. Ens for dem alle er, at de eliminerer den bakterie, der er årsag til problemet. En dansk udviklet barberingsserie, der kommer problemerne til livs, er ShaveSafe.
Hvordan virker det?
Når du bruger ShaveSafes produkter, fjerner du den bakterie, der er årsag til generne, fra både huden og skraberen. Produkterne indeholder en patenteret kombination af virksomme stoffer, blandt andet klorhexidin, der fjerner bakterierne, og cocamidopropyl amineoxide, der kommer fra kokosnøddeolie og hjælper med at opløse fedt og snavs, så det let kan skylles bort med vandet. Du får derfor en hygiejnisk barbering, der forebygger knopper, kløe og indgroede hår og efterlader din hud silkeblød.
Det er stadig vigtigt, at du barberer dig korrekt. Vi har derfor lavet en lille guide til, hvordan du kommer bedst i mål.
GUIDE TIL BARBERING:
- Blødgøring af huden
Blødgør huden med varmt vand, inden du barberer dig. Dermed åbnes porerne, og hårene bliver blødgjorte, så de er nemmere at barbere. På den måde reducerer du antallet af de små rifter, som skraberen laver, og dermed reducerer du også risikoen for røde knopper betragteligt.
- Valg af skraber
Brug ALDRIG en engangsskraber. Den er det største fyord, når det gælder barbering. Bladene er så dårlige, at de altid laver rifter og dermed irriterer huden. Vælg i stedet en skraber med så mange og så skarpe blade som muligt. Jo skarpere bladene er, jo mindre vil de rive i huden og lave rifter.
- Valg af barberskum eller gel
Her er valget nemt: Brug ShaveSafe. Den antibakterielle og desinficerende barberskum renser din hud og fjerner de bakterier, der sidder på skraberen, så de ikke ender i rifterne og skaber irritation, knopper og indgroede hår.
- Valg af lotion
Det kan være en god ide at bruge en mild lotion, når du har barberet dig. Den holder huden fugtig og mindsker irritationen. Sørg for at vælge en lotion, der er uden parfume og gerne også antibakteriel. Det kan være for eksempel være ShaveSafe Repair Balm.
- Eksfoliering
Har du mange problemer med indgroede hår, kan det være en god ide at eksfoliere i perioden mellem dine barberinger. Det fjerner ikke blot døde hudceller og bakterier, men åbner også porerne, så hårene kan trænge igennem huden og dermed ikke danner indgroede hår.
- Koldt vand
Efter barberingen er det rigtig godt for huden at få et koldt gys. Koldt vand lukker porerne og forhindrer dermed, at bakterier trækker ned og generer hårsækken.
Har du rigtig mange problemer, anbefales det, at du bruger ShaveSafe hver dag – også de dage du ikke barberer. Her skal du bare vaske med produktet for på den måde at holde bakterierne nede.
ShaveSafe blev skabt at Nana Rytter Nielsen, fordi hun selv døjede med knopper i bikinilinjen. Hun forstår derfor om nogen de følelser, der kan være forbundet med hudirritation efter barbering.
”Jeg synes virkelig, det var pinligt at skulle vise mig frem over for en date, men også bare at have badetøj på, så jeg valgte altid at gå med hipster badeshorts, så de dækkede knopperne i bikinilinjen,” forklarer Nana Rytter Nielsen og fortsætter:
”Mit mål er at hjælpe så mange som muligt af med deres problemer, men der vil altid være nogle få, som produkterne ikke virker på. Derfor har jeg også valgt, at der skal være fuld tilfredshedsgaranti. Hvis produkterne ikke virker, får man altså bare sine penge tilbage.”
ShaveSafe kan købes her på helsam.dk og i vores butikker.