Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Sådan kender du forskel på cellulitis eller cellilute

Mange danskere sammenligner fejlagtigt cellulitis med cellulite – selv ordbogen sidestiller cellulitis med ”appelsinhud”. Men cellulitis er langt fra en kosmetisk, ujævn hud, som cellulite er. I stedet er cellulitis betegnelsen for en gængs betændelse i hudens bindevæv, der opstår på grund af smårifter, revner, insektbid eller eksem. Læs med og bliv klogere på, hvordan du undgår den akutte betændelsestilstand.

Cellulitis

Hvad er cellulitis?

Cellulitis er en akut betændelse i hudens bindevæv. Betændelsen kommer fra en infektion af stafylokokker, streptokokker eller andre bakterier. Her trænger bakterier ind i huden gennem smårifter, revner, insektbid eller andre sår, som derefter fremkalder en betændelsestilstand i kroppen. Det mest almindelige sted at få cellulitis er på underbenet, men betændelsestilstanden kan også komme andre steder. Cellulitis er en relativt almindelig infektion hos personer over 45 år og hos folk med svækket immunforsvar. Man kan sagtens få cellulitis flere gange i løbet af livet – men man får det aldrig fra andre, da sygdommen ikke smitter gennem menneskelig kontakt. Cellulitis opstår i stedet ved at udefrakommende bakterier finder vej ind i huden gennem mindre sår. 

 

Hvorfor får man cellulitis?

Cellulitis opstår som følge af et sår, hvor bakterier er kommet ind gennem. De mest hyppige sårtyper, hvorfra der kan opstå cellulitis, er som følge af: 

  • Eksem
  • Smårifter i huden
  • Svamp mellem tæerne
  • Dyrebid


Efter bakterierne er kommet ind gennem såret hæver huden op – det er ikke et tegn på at tilstanden forværres, men udelukkende fordi, der sker en ophobning af lymfen. De hævede lymfer giver dog en øget risiko for andre infektioner, og derfor er det en god ide at søge lægelig hjælp. Personer med diabetes, og personer med dårlige vener i benene, har øget risiko for yderligere komplikationer, og derfor bør de tage tilstanden ekstra alvorligt. 

 

Symptomer på cellulitis

Hvis du har feber og pludselig oplever varme eller ser rødme i huden, samtidig med at dine lymfeknuder er ømme, så er det et tegn på cellulitis. 

 

Sådan udvikles cellulitis

Cellulitis starter ofte som beskrevet ovenfor: Med smerter og hudområder, der bliver røde, varme og hævede. Hvis man samtidig får feber, og opdager et betændt sår i huden, så kan det være et tegn på betændelse i kroppen, og så skal du søge læge. Hos lægen vil du blive undersøgt for, hvad der kan have forårsaget infektionen i din hud, og bagefter vil du oftest blive behandlet med antibiotika i form af Penicillin og Dicloxacillin som tabletter. I de fleste tilfælde vil antibiotikabehandlingen være nok og helbrede betændelsestilstanden.

 

Hvad er forskellen på cellulite, cellulit og cellulitis?

I folkemunde kaldes "appelsinhud" sommetider for ”cellulit” eller ”cellulitis”. Det er meget forkert og misvisende, da tilstandene er helt forskellige. Appelsinhud, der kan benævnes cellulite, er et ujævnt fedtvæv, der ingen skadelige konsekvenser har – kun kosmetiske. Cellulit eller cellulitis er derimod en bakteriel infektion i huden, der kan gøre skade.

 

Hvad kan man selv gøre?

Hvis din hud er sart, tør eller krakeleret, kan det give små rifter, som med tiden kan risikere at give cellulitis. Det er derfor vigtigt at holde din hud blød med daglige indsmøringer af fede cremer. Ved at blødgøre huden beskytter du den nemlig mod revner, som kan være indgangsporten til bakterier og infektioner. Det er samtidig vigtigt at holde din hud ren med milde sæber, så der ikke bliver opstår for mange bakterier på hudoverfladen. 

 

Gør din hud modstandsdygtig med Helsam

Du kan selv gøre noget i kampen for at undgå cellulitis ved blandt andet at holde din hud ren og blød. Hos Helsam finder du et stort udvalg af sæber, der er fremstillet af økologiske og veganske ingredienser, som er milde mod huden. Det er vigtigt ikke at bruge sæber tilsat salt, parfume, æteriske olier eller andre stærke ingredienser, da de kan irritere din sarte hud yderligere. Det er bedst at vælge sæber uden parfume, så du skåner din hud. Dem har vi heldigvis mange af hos Helsam, og du kan derfor nemt gå på opdagelse i vores store udvalg af milde håndsæber, der effektivt rengør og fjerner bakterier. Vi har både sæber i fast og flydende form. 

Hvis du vil være ekstra god ved din hud, så kan du også tage et kig på vores specialsalver og fede cremer. De er uundværlige, hvis du oplever gener ved smårifter og insektbid. Vi har blandt andet den plejende BK Derma Creme, der er ideel til skadet, tør, kløende og irriteret hud. Du kan også tage et kig på det kvalitetsrige mærke, BIOselect. Her finder du et stort udvalg af effektive plejeprodukter til blandt andet ansigtspleje og kropspleje.

 
Sortér efter