Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Håndvorter

Hvad er håndvorter, hvordan behandles de og smitter de meget? Alt dette får du svar på her i artiklen. Vidste du, at hånd- og fodvorter skyldes samme virus? Læs mere her.

Håndvorter

 

Hvad er en håndvorte?

En vorte opstår på grund af en virusinfektion i huden. Den virus som er skyld i vorter, er af typen HPV og kendetegnes ved, at den laver små udvækster på huden hvor den er. 

Hænder og fødder er de steder der oftest rammes af vorter – du kender sikkert allerede betegnelserne ”håndvorte” og ”fodvorte”. 

 

Hvordan ser en håndvorte ud?

En håndvorte vokser ud fra huden på dine hænder. Normalt bliver de 4-5 mm store (større hvis ubehandlet), og har en særligt ru, nærmest blomkålsagtig, overflade. Som regel får man kun én håndvorte ad gangen, men de kan også sidde i små klaser. 

I midten af en håndvorte er der sorte prikker. De sorte prikker i vorten er små blodkar der sørger for, at vorten får tilført blod så den kan holde sig i live.

 

Hvorfor får man vorter på hænderne?

Som nævnt skyldes vorter på hænderne en HPV virusinfektion. Når huden smittes med HPV virussen, angribes hudens celler og der dannes en fortykning i huden. Herefter vokser en vorte frem.

En håndvorte opstår, hvis du bliver smittet med HPV virus, f.eks. efter at have været i direkte kontakt med en allerede smittet. Håndvorter kan dog også smitte via forskellige genstande, f.eks. håndklæder, dørhåndtag og lignende. 

 

Smitter håndvorter?

Ja, håndvorter smitter. Du kan både bliver smittet direkte af andre, ved at røre ting en smittet har rørt samt af dig selv. Har du allerede en vorte et andet sted på kroppen, f.eks. en fodvorte, kan du smitte dig selv hvis du rør den med fingrene. 

Eftersom at håndvorter og fodvorter smitter så nemt, er det utroligt vigtigt, at du behandler vorten så snart du opdager den. På den måde kan du undgå at smitte andre, men også forebygge smitte hos dig selv. 

 

 

Hvem kan få håndvorter?

Håndvorter er relativt almindelige og kan ramme både børn og voksne. Derfor kan du også tjekke dit barn fra tid til anden, for at være sikker på, at de ikke går rundt med en skjult håndvorte.

 

Behandling af håndvorter

Hvis du har en håndvorte, er det en god idé at begynde en behandling hurtigst muligt. Der findes forskellige behandlingsmetoder når det gælder håndvorter – hvilken du bruger er op til dig selv.

De mest almindelige og anvendte behandlingsmetoder er vortemidler i form af frysning eller syre. At få en håndvorte fjernet kirurgisk sker sjældent, bl.a. fordi det efterlader et ar og er meget smertefuldt. 

Behandling af håndvorte med syre
En håndvorte kan behandles med syre og dermed ætses væk. De typer syrer der som regel anvendes, er salicylsyre eller trikloreddikesyre. Når syren påføres på håndvorten, opløses det yderste lag af vorten. Efter et par dage, kan den døde del af vorten fjernes med en skalpel. Dette gentages indtil vorten er væk. Husk når du bruger skalpellen, at du ikke må skære for dybt – vorten skal ikke begynde at bløde da det kan smitte den omkringliggende hud. 

Prøv f.eks. vortefjerner fra SkinOcare – syre der pensles direkte på håndvorten.

Behandlings af håndvorte med frysning
Håndværter kan også behandles og fjernes ved hjælp af frysning. Dette kan enten gøres hjemme hos dig selv, eller hos din læge eller en hudlæge. Lægen bruger flydende kvælstof som er hele 190 minusgrader, hvorimod frysebehandling i håndkøb kun er omkring -80 grader. En sådan behandling består af en blanding af propan og dimethylether. Efter nogle dage fjernes den døde hud med en skalpel, hvorefter behandlingen gentages.

Hos Helsam finder du Cryo Freeze 2.0 fra Wartner – en effektiv frysebehandling mod både hånd- og fodvorter.

Behandling af håndvorte hos børn
Børns hud er noget sartere end voksnes. Derfor kan samme behandlingsmetoder ikke altid bruges. Hvis dit barn har fået en håndvorte, eller fodvorte for den sags skyld, kan du bruge BK-salven fra Minti Health. Salven virker vortehæmmende og opløsende på vorter – selvfølgelig helt uden at skade rask hud.

 

Kan håndvorter forebygges?

Du kan faktisk godt gøre ret meget for at forebygge vorter på hænderne. Sørg for at vaske dine hænder regelmæssigt, særligt efter at have været i kontakt med andre, eller hvis du har rørt genstande der berøres af mange. 

Derudover kan du bruge en god creme eller salve, som beskytter vorteudsat hud. Spirulina VS cremen er til vortefølsom hud. Påfør cremen huden der er særligt udsat, både morgen og aften. Cremen kan bruges af både voksne og børn fra 3 år. 

Sortér efter