Din guide til Bio-Oil
Bio-Oil er en prisvindende olie, der kan hjælpe dig, hvis du er genereret af ar eller strækmærker. Det samme gælder, hvis du døjer med ujævne hudnuancer eller aldrende og dehydreret hud. Med et indhold af gavnlige planteekstrakter og vitaminer er den fugtgivende olie et af verdens førende ar- og strækmærkeprodukter.
Hvad er Bio-Oil?
Ar er i udgangspunktet ikke farlige, men kan være kosmetisk generende. Det samme gælder strækmærker, der ligeledes er harmløse, men som ikke desto mindre kan være frustrerende at have. Mærker som ar og strækmærker kan desværre ikke fjernes helt – men der er flere ting, du kan gøre, for at forbedre udseendet af dem, så du på den måde kan få det bedre med dem.
Ét af dem er med Bio-Oil, en anmelderrost olie, som er specialdesignet til at behandle ar og strækmærker. Bio-Oil, der indeholder en kombination af planteekstrakter og vitaminer, er det førende produkt i verden til formålet. Olien indeholder desuden PurCellin, der gør olien mindre tyk og fedtende i konsistensen og medvirker til, at de gavnlige virkemidler i planteekstrakterne og vitaminerne trænger lettere ind i huden. Bio-Oil har vundet adskillige priser over hele verden, ligesom den også et utal af gange er havnet på toplister som både den mest anbefalede og bedst sælgende.
Hvad kan man bruge Bio-Oil til?
Den prisvindende olie er egentlig verdens førende ar- og strækmærkeprodukt, men har herudover en hel del andre anvendelsesmuligheder. Du kan nemlig også bruge den til ujævne hudnuancer, aldrende hud og dehydreret hud.
Ar: Ar er naturlig del af helingsprocessen, når du fået et sår, og er hudens måde at reparere skader på. Alder, placering på kroppen, gener og hudtype er nogle af faktorer, der spiller ind på ardannelsen og på hvordan arret udvikler sig. Alt afhængig af størrelse og omfang, findes der en række behandlingsmetoder, hvormed du kan reducere udseendet af arret. Det gælder både kirurgiske og ikke-kirurgiske behandlinger. En af de mindre omfangsrige, men dog virksomme, behandlingsformer er med Bio-Oil. Den prisvindende olie er nemlig udviklet til at hjælpe med at forbedre udseendet af de ar, der generer dig.
Strækmærker: Når hudens strækkes så meget, at den ikke kan følge med – fx i forbindelse med en stor vægtøgning – opstår der strækmærker. Op til 90 procent af alle gravide kvinder vil i slutningen af graviditeten få strækmærker, ligesom også bodybuildere, unge i voksealderen og overvægtige, har større tilbøjelighed for at udvikle dem. Mange strækmærker – især dem, der opstår i forbindelse med graviditet – krymper og blegner med tiden, hvorved de bliver mindre synlige. Strækmærkerne er permanente, men med et produkt som Bio-Oil, kan fremtoningen af mærkerne reduceres. Når det handler om strækmærker i forbindelse med graviditeten, kan du tilmed anvende Bio-Oil under graviteten og på den måde forsøge at reducere forekomsten af dem.
Ujævne hudnuancer: Melanin er et mørkfarvet pigment, der bl.a. findes i huden. Når vi får UV-stråling fra solen, dannes der melanin i huden, og det er denne, der gør, at vi bliver brunere. Når produktionen af melanin ikke er ensartet, det vil sige at den varierer fra sted til sted på kroppen, risikerer du at få ujævne hudnuancer, pigmentpletter og pletter. Den uensartede melaninproduktion kan fx skyldes overdreven solbadning og hormonelle svingninger. Bio-Oil kan her hjælpe dig med at forbedre udseendet af de ujævne hudnuancer og give en mere ensfarvet hudfarve.
Aldrende hud: I takt med at vi bliver ældre, bliver huden mindre elastisk og spændstig. Det skyldes, at hudens kollagen-niveau, der er med til at opretholde bindevævet i huden, falder. Ved at anvende blødgørende og fugtgivende olier som Bio-Oil, kan huden gøres mere smidig og blødere. Det betyder, at du ved at anvende Bio-Oil, kan reducere udseendet af en rynket hud og forbedre hudens tone og tekstur.
Dehydreret hud: Et meget tørt klima kan være en af grundene til, at din hud er blevet dehydreret, ligesom det også kan skyldes lange kar- eller dampbade. Begge af delene kan være med til at medføre, at huden kommer til at mangle fugt i det øverste lag. Brug Bio-Oil som et supplement til hudens naturlige fedtlag, og du vil opleve, at din hud vil have lettere ved at bevare fugtigheden.
Hvordan skal Bio-Oil anvendes?
Som udgangspunkt skal Bio-Oil masseres ind i det pågældende område af kroppen to gange dagligt i en længere periode. Hvor længe du skal anvende Bio-Oil afhænger af, hvilke hudgener du anvender den til. Inden du begynder anvendelsen af Bio-Oil, gør du derfor klogt i at sætte dig ind, hvordan det anbefales, at du bruger olien til netop dine problemområder.