Sol: Fakta og myter

20 gode råd og fakta om sol, solcreme og solbadning

Få gode råd om alt fra hvordan du bruger solcreme, til hvordan du får solcreme af tøjet. Med disse 20 gode råd og fakta om sol og solcreme, kan du blive ekspert til sommerens ferie og solbadning.

1. Husk de tre S’er 
   Skygge, solhat og solcreme. Mellem kl. 12 og 15 bør du søge skygge. Det er nemlig på dette tidspunkt at solens stråler er stærkest. Med en solhat beskytter du hovedbund og ansigtet mod at blive solskoldet. Solcremen beskytter huden over helt kroppen – husk at vælge den rigtige SPF.
   
   
2. Er du blevet solskoldet? 
   Køl det solbrændte område med koldt vand og klude. Påfør aftersun der har en smertelindrende og kølende effekt. Husk masser af fugtighedscreme. Undgå at få mere sol på det berørte område – det gør det kun værre. 
   
   
3. Hvad er SPF? 
   SPF (Sun Protection Factor) fortæller hvor meget mere sol din hud kan udsættes for før den bliver rød, end hvis du ikke bruger solcreme. F.eks. kan du med en SPF 30 solcreme tåle 30 gange mere sol, end uden solcreme. I Danmark er en SPF 30 i langt de fleste tilfælde nok, medmindre du er mest lys i huden. 
   
   
4. Hvor meget solcreme skal man bruge? 
   Mange sparer lidt for meget på solcremen, når kroppen skal smøres ind og beskyttes mod solens stråler. Faktisk skal du bruge hvad der svarer til en håndfuld, for at der er nok til hele kroppen. 
   
   
5. Påfør solcreme inden du går ud i solen. 
   For at solcremen kan virke med det samme, når du kommer ud i solen, skal du påføre den 20-30 minutter før du går ud i solen. 
   
   
6. Hvor ofte skal solcreme påføres? 
   Hvis du bader, sveder eller har tørret dig med håndklæde, kan det være en god idé at genpåføre solcreme. Det er meget individuelt fra solcreme til solcreme, hvor længe de virker efter påføring. Smør derfor gerne ofte ny solcreme på kroppen. 
   
   
7. Brug UV-indekset. 
   UV-indekset fortæller dig hvor stærk solens stråling er. Hvis UV-indekset er 3 eller højere, skal du huske solcreme, solhat og skygge. Læs mere om UV-indekset her. 
   
   
8. Undgå solbeskyttelse med 4-MBC og octocrylene. 
   4-MBC (4-methylbenzylidene-camphor) er et solfilter som mistænkes for at være hormonforstyrrende. Solcremer i Danmark indeholder ikke 4-MBC, men i udlandet bruges solfiltret stadig. Octocrylene er også et solfilter, men det kan give allergi hos børn. Derfor bør du vælge en solcreme uden dette solfilter.
   
   
9. Pas på havmiljøet og koraller. 
   Ingrediensen, oxybenzone, er skadeligt for havet og koraller. Derfor bør du vælge en solcreme uden dette kemikalie. 
   
   
10. Påfør ny solcreme efter bad. 
    Hvis du har badet, enten under bruseren, i poolen eller havet, bør du påføre ny solcreme. Vand vasker en del af solcremen væk og dermed reduceres den solbeskyttende effekt. 
    
    
11. Konserveringsmidler i solcreme.
    Konserveringsmidler øger produktets holdbarhed og hindrer bakterievækst. Vælg så vidt muligt en solcreme som er Svanemærket, AllergyCertified og/eller anbefalet af Asthma Allergy Nordic. Så er du sikret skånsomme konserveringsmidler i dit solprodukt.
    
    
12. Solcreme kan misfarve dit tøj.
    Vær opmærksom på, at alle solcremer med UVA- og UVB-filtre, kan misfarve dit tøj. Det er nemlig solfiltrene der farver tøjet. Sørg for at din solcreme trænger helt ind, inden du tager tøj på. Hvis du er uheldig og din solcreme har misfarvet dit tøj, kan du gøre følgende: Smør et tykt lag flydende vaskemiddel på pletten. Lad det virke natten over. Vask tøjet efter tøjets anmærkning. Processen kan gentages 2-3 gange hvis pletten ikke forsvinder i første forsøg.
    
    
13. Solcreme kan også fjerne neglelak.
    Den er god nok. I solcremen findes nogle olier som holder solfiltrene opløste. Det er disse olier der opløser neglelakken, når de to produkter kommer i kontakt med hinanden. Det lyder måske lidt usundt og farligt, men bare rolig. Olierne er ikke skadelige for huden.
    
    
14. Solen er vores primære kilde til D-vitamin.
    Når solens stråler rammer huden, dannes D-vitamin i kroppen.
    
    
15. Solcremen kan blive for gammel efter åbning.
    Efter åbning har mange solcremer en holdbarhed på 12 måneder. Dog mindskes virkningen betydeligt over tid. Overvej derfor om det ikke er bedre at købe en ny solcreme hver gang en ny sommer begynder.
    
    
16. Hvordan virker solcreme?
    En solcreme virker ved at bortfiltrere solens UV-stråler. Det sker enten ved hjælp af et fysisk- eller kemisk filter. Det kemiske filter trænger ind i huden, hvor det opfanger solens stråler og omdanner dem til varme. Det fysiske solfilter lægger sig ovenpå huden og reflekterer solens stråler.
    
    
17. Vand reflekterer UV-strålingen.
    Når UV-strålingen bliver reflekteret, udsættes huden for endnu mere sol, end hvis du opholder dig væk fra vand. Det er ikke kun havvand som virker reflekterende, men også vandet i poolen.
    
    
18. Brug gerne solbriller.
    Solbriller beskytter øjnene mod solens stråling. Derudover er det noget nemmere at se, når solen ikke blænder.
    
    
19. Småbørn og spædbørn bør ikke opholde sig i direkte sollys.
    Sørg for at skygge er tilgængeligt, brug solbeskyttelse eller tøj til at beskytte mod solens stråler.
    
    
20. UVA- og UVB-stråler – hvad er forskellen?
    UVA-stråler når frem til huden uanset om vi er i direkte sollys udenfor eller bag glas, f.eks. en bilrude. UVA-strålerne trænger dybt ind i huden, hvor UVB kun rammer det yderste hudlag. UVB-stråler er dem der gør huden solskoldet. Læs mere om UVA- og UVB-stråler her. 

10 myter om sol, solcreme og solbadning

Du har måske hørt, at man ikke behøver solcreme når det er overskyet en ellers varm sommerdag? Men kan det nu også passe? Vi har besvaret 10 myter om sol og solcreme.

1. ”Når man bruger solcreme, bliver huden ikke brun”
   Dette er ikke rigtigt. Du får stadig masser af farve, selvom du bruger en solcreme. Det tager bare lidt længere tid, men så reducerer du også risikoen for at blive solbrændt betydeligt. 
   
   
2. ”Solcreme er kræftfremkaldende”
   Nej, det er ikke korrekt. Man må ikke anvende kræftfremkaldende stoffer i solcreme. 
   
   
3. ”Solcreme er ikke nødvendigt hvis det er overskyet”
   Jo, langt størstedelen af solens UV-stråler trænger gennem skyerne. Derfor skal du huske solcremen hvis du skal ud en overskyet sommerdag. Det samme gør sig også gældende, hvis du opholder dig i skygge.
   
   
4. ”Huden danner ikke D-vitamin hvis man bruger solcreme” 
   Jo, huden danner stadig rigeligt meget D-vitamin, selvom du bruger solcreme.  
   
   
5. ”Jo brunere man er, des sundere er man”
   Nej – den brune farve som huden får efter at have opholdt sig i sol over længere tid, er hudens måde at forsvare sig selv mod solens UV-stråling. 
   
   
6. ”Det er en god idé at bruge solarie til at forberede huden til sol” 
   Nej, solariets stærke stråling giver ikke ekstra beskyttelse mod solens stråler. I stedet øger brugen af solarie risikoen for kræft. 
   
   
7. ”Der er ingen forskel på solcreme til voksne og solcreme til børn”
   Forkert – solcreme til børn indeholder som regel færre allergifremkaldende stoffer. Vælg derfor en solcreme udviklet til børn, når dine børn skal beskyttes mod solens stråler og solskoldning. 
   
   
8. ”Med en vandfast solcreme, undgår man at skulle smøre ny på, efter at man har badet i havet eller poolen” 
   Dette er forkert, da ingen solcreme er 100 % vandfast. Så selvom du bruger en vandfast solcreme, bør du påføre ny efter du har badet, svedt eller tørret dig med et håndklæde. På den måde sikrer du dig optimalt beskyttelse. 
   
   
9. ”Solcreme er farligere end solens stråler”
   Nej – solcreme der kan købes i Danmark sikkerhedsvurderes og kontrolleres. Du kan derfor være ret sikker på, at det solprodukt du køber og bruger, ikke er farligere end solens stråler. Solens stråler er desuden årsag til, at mange udvikler hudkræft. Derfor er det en rigtigt god idé at huske solcremen, når UV-indekset er 3 eller derover. 
   
   
10. ”Huden skal blive rød før den kan blive brun” 
    Nej, når du bliver rød, skyldes det en betændelsestilstand i huden. Denne tilstand opstår, når huden bliver solskoldet og altså skadet af solens stærke stråler. Huden bliver derimod brun, når melanin frigøres i huden.