Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Slip af med tør og kløende hovedbund

Hovedbundsproblemer er for mange en daglig plage – det gælder både mænd og kvinder i alle aldre. Særligt en tør og kløende hovedbund kan være til stor gene, og problemet kræver ofte behandling. Her kan du læse mere om årsager til den tørre og kløende hovedbund, og hvordan du slipper af med problemerne.


Slip af med tør og kløende hovedbund 

Hvad er en tør hovedbund?

En tør hovedbund er en, der ofte er øm og irriteret. Den tørre hovedbund er tørstig efter næring, og det giver ofte tørre flager, der kan drysse ned på skuldre og tøj. Alle – ung som gammel – kan døje med tør hovedbund.

Det er vigtigt at skelne mellem skæl og tør hovedbund. Det er to forskellige tilstande. Hvor skæl ofte er mere gullig og klistrer til hovedbund og hårstrå, sidder hvide flager fra den tørre hovedbund ofte længere ude i hårstrået.

 

Hvordan føles en tør hovedbund?

En tør hovedbund giver ikke bare gener i form af skællende flager, der drysser. Den tørre hovedbund giver også anledning til stor kløe. Den kløende fornemmelse kan være ulidelig og nogle gange være så udtalt, at du ligefrem kradser hul i hovedbunden. Det giver sår i hovedbunden, som letter den direkte adgang for bakterier.

Derfor er det vigtigt at behandle en tør hovedbund, så den ikke sprækker og bakterier kan sætte sig til infektioner i hovedbunden.

 

Årsager til en tør og kløende hovedbund

Din tørre hovedbund driller, fordi der er alt for tørt i området. Der er ganske enkelt ikke nok fugt og næring. På samme måde som vores mund tørrer ud, når den ikke får væske, gør hovedbunden det samme. Skæl kan også give nogle af de samme kløende gener, men årsagen til skæl er en overvækst af en gærsvamp, mens tør hovedbund altså skyldes utilstrækkelig fugt i huden i hovedbunden.

 

Stop i naturlig talgproduktion

Huden er kroppens største organ, og overalt på vores hud sidder der talgkirtler. Det er dem, der nærer huden med fugt, så den kan holde sig modstandsdygtig og beskyttet. Hos nogle vil kroppens naturlige produktion af talg nedsættes – og det resulterer i en tør hovedbund, der kan klø og føles stram og øm.

Med alderen nedsættes din talgproduktion, så selvom en tør og kløende hovedbund kan være et problem for folk i alle aldre, er der højere risiko for, at hovedbunden bliver tør og sart i takt med, at alderen stiger.

 

Mangel på vitaminer og mineraler

En anden grund til, at en tør og kløende hovedbund driller dig, kan være, at du ikke får den rigtige kost med de nødvendige mineraler og vitaminer. Og drikker du tilstrækkelig med vand hver dag? Vand smører huden indefra – og får du ikke nok vand, vil din hud også lettere tørre ud. Det gælder både hud i ansigt, hovedbund og alle andre steder på kroppen.

Derfor er det vigtigt også at være opmærksom på kosten og kigge den efter i sømmene, hvis du sidder med en tør hovedbund.

 

Eksem i hovedbunden

Den tørre og kløende hovedbund kan dog også skyldes andet end mangel på vitaminer og produktion af talg. Det kan nemlig være eksem.

Årsagen til den tørre, kløende og ømme hovedbund kan være psoriasis, der er er en udbredt hudsygdom. Lidelsen viser sig i højere grad ved tørre, skællende og røde pletter i hovedbunden. Ofte vil andre hudområder også være ramt.

 

Stylingprodukter og føntørrer

Tørrer du hver dag dit hår med en føntørrer, mens du styler det med alverdens produkter? Det er hård kost for hovedbunden og kan være årsag til, at den føles tør og stram.

Kemikalierne i produkterne og varmen fra føntørreren udtørrer huden, så den mister sin naturlige fugtbalance – og det kan altså give kløe og ubehag. Bruger du samtidig en forkert shampoo, der er for hård ved hovedbundens naturlige miljø, vil det tørre den ud.

 

Sådan behandler du din tørre hovedbund

En tør hovedbund mangler pleje og fugt på den ene eller anden måde. Derfor er den bedste kur at give den masser af fugt og næring, så den kan få stillet tørsten.

Dog er det yderst vigtigt, at du ikke anvender produkter, der kan være med til at forværre problemet med tørhed i hovedbunden. Australian Bodycare har udviklet en komplet hårplejeserie, der nænsomt plejer en tør, kløende og irriteret hovedbund. Serien består af en shampoo, en balsam og en maske, der alle effektivt giver næring til den tørre hud. Produkterne indeholder Tea Tree Oil, som renser grundigt i dybden og modvirker bakterier takket være sine antiseptiske egenskaber. 

Scalp Cure - Hair Clean - Hair Care

Med serien i tre trin giver du masser af pleje og kærlighed til din hårdt trængte hovedbund, samtidig med at du hjælper den med at genetablere den naturlige fugtbalance.

Har du ekstremt tør hovedbund, og opnår du ikke resultater med plejende shampooer, olier og masker, bør du opsøge din læge, så I sammen kan finde frem til en løsning på problemet.

 

Hjælp til forebyggelse af tør hovedbund

Den bedste behandling af en tør og irriteret hovedbund er som alt andet forebyggelse. Har du opnået gode resultater med at pleje og behandle din tørre hovedbund, så den igen har fået den rigtige næring, eller er der små tendenser til tørhed i hovedbunden, kan du effektivt forebygge det.

 

Undgå hårvask hver dag

Hårvask er nødvendigt fra tid til anden. Men faktisk er det ikke nødvendigt hver eneste dag. Du kan sagtens nøjes med at vaske dit hår 2-3 gange om ugen. Vandet udtørrer huden, og hvis du vasker det hver dag, vil det hurtigt give tør hud i hovedbunden.

Desuden er det også bedst for dit hår, hvis du ikke vasker det hver dag, da det også slider på det. Er du vant til at vaske håret hver dag, skal du lige igennem en tilvænningsperiode, hvor håret godt kan fedte lidt, indtil det igen har genfundet sin naturlige balance.

 

Hold igen med stylingprodukter og føntørring

En af årsagerne til tør hovedbund kan være skrappe stylingprodukter. Derfor er det også naturligt, at du kan forebygge en tør og kløende hovedbund ved at holde igen med stylingprodukterne eller at udvælge dem med omhu.

Vask også håret om aftenen eller i god tid, inden du skal ud af døren, så det kan nå at lufttørre. På den måde behøver du ikke bruge en føntørrer, der hurtigt udtørrer huden i din hovedbund.

 

Vask med en nænsom shampoo

Når du skal vælge en shampoo, er det vigtigt at se på, hvad den er udviklet til. Nogle shampooer er udviklet til fint hår, nogle til kruset hår og andre igen til fedtet hår. Og vi har alle brug for at sætte ind forskellige steder, når det gælder kropspleje, hvad enten det er til hår, ansigt eller hovedbund.

Sørg derfor for at bruge en mild, parfumefri shampoo, der nænsomt renser i dybden, hvis du har tendens til tør hovedbund.

 


 

Scalp Clean + Hair Clean

FAQ om tør og kløende hovedbund

Hvorfor får man tør hovedbund?

Årsagen til tør hovedbund er, at huden mangler fugt og næring. Det kan være skrappe stylingprodukter, der udtørrer huden, eller kost, der mangler mineraler og vitaminer. Ofte er det en mangelfuld naturlig produktion af talg, som er årsag til den tørre hovedbund.

 

Hvorfor klør min hovedbund?

Din hovedbund kan klø, fordi den er udtørret. Mangler huden i hovedbunden fugt, vil den typisk skalle af i hvide flager. Tør hud klør mere i forhold til velplejet og fugtmættet hud, og derfor hænger kløen ofte sammen med manglende fugt.

 

Hvordan føles tør hovedbund?

En tør hovedbund føles typisk øm, irriteret og stram. Den tørre hud i hovedbunden skaller af i flager, der giver gener i form af kløe. Kløen kan være så udtalt, at det giver sår i hovedbunden. Derfor er det vigtigt at behandle en tør hovedbund, så der ikke opstår infektioner fra sår.

 

Hvad gør jeg ved tør hovedbund?

En tør hovedbund skal behandles med fugtgivende hårplejeprodukter, der hjælper med at bringe hovedbunden tilbage i fugtbalance. Samtidig er det en god idé spise en sund og næringsrig kost, drikke rigeligt med vand og holde igen med hårvask og skrappe produkter, der udtørrer hovedbunden.

 

Kilde: Australien Bodycare 080319

 

Sortér efter