Indgroet hår
Har du fået et indgroet hår? Indgroede hår gør ondt og viser sig ofte som en bums- eller byld lignende knop ved hårsækken. I denne artikel guider vi dig til at forebygge og behandle indgroede hår bedst muligt.
Hvad er et indgroet hår?
Der findes to typer indgroet hår, men begge kan være irriterende og smertefulde. Forskellen på de to typer indgroet hår er, at den ene slags er hår som er vokset ud af hårsækken (folliklen) for derefter at gro ind i den omkringliggende hud. Den anden type indgroet hår kan ikke bryde gennem huden og krøller sig derfor sammen under huden. Til tider kan du opleve at få en anden type indgroet hår – nemlig et hår der ikke kan ses gennem huden.
Et indgroet hår ses ofte som en rød knop på huden. Den røde knop gør ofte ondt og kan nogle gange være fyldt med pus – ligesom en bums. Nogle tror at skægpest og indgroede hår er det samme, hvilket ikke er tilfældet. Skægpest skyldes en bakterieinfektion i folliklerne efter barbering, hvor hårsækkene bliver betændte, røde og pudsfyldte. Symptomerne på skægpest og indgroede hår ligner altså hinanden meget, men skyldes forskellige ting.
Men hvad er årsagen til indgroede hår opstår og hvad kan du gøre for at fjerne dem? Læs med herunder.
Hvorfor får man et indgroet hår?
Der kan være flere årsager til at du får indgroede hår. De mest almindelige årsager er ophobning af døde hudceller. Hvis de døde hudceller ikke fjernes, kan du blokere hårsækkene så håret ikke kan gro ud. Hvis dit tøj skaber meget friktion mod huden, f.eks. meget tætsiddende tøj, kan det også være skyld i at du får et indgroet hår. Det gælder især efter barbering, hvor det stramtsiddende tøj kan irritere hårsækken meget. Et indgroet hår kan også vokse indad, hvorefter betændelse kan opstå i hårsækken og huden omkring. Generelt har personer med krøllet hår en større risiko for at få indgroede hår – det gælder både kvinder og mænd.Hvor kan man få indgroede hår?
Indgroede hår kan opstå over det meste af kroppen, bl.a. på benene, i ansigtet, i intimområdet – herunder bikinilinjen og på/mellem ballerne. Kort sagt kan et indgroet hår opstå alle de steder på kroppen hvor der er hår.Sådan fjerner man et indgroet hår
Alt efter hvilken type indgroet hår du har med at gøre, er der forskellige måder at fjerne det på. Et indgroet hår som er vokset lige ud, men ind i huden omkring det, fjernes lettest ved at skrabe let i huden med en ren pincet. Når håret er fri trækkes det ud så tæt på roden som muligt.
Et indgroet hår som ikke er brudt igennem huden, fjernes ved at tage et varmt bad. Det er vigtigt at varme huden godt op, der hvor det indgroede hår er. Efter badet kan en ren, evt. afsprittet, nål bruges til at få hul i huden omkring håret. Når håret kommer til syne og det kan mærkes med en finger, skal det trækkes ud med en pincet. Sørg for at få hele hårets rod med og desinficer gerne huden til sidst. På den måde sikrer du dig, at der ikke er skidt eller bakterier i hårsækken som kan forårsage et nyt indgroet hår.
Skulle du være så uheldig, at det indgroede hår ligger dybere og nærmest ikke kan ses gennem huden, kan du bruge en bodyscrub på området et par dage i træk. Hermed fjerner du effektivt døde hudceller og gør huden tyndere, så håret får lettere ved at komme frem. Når håret er mere synligt kan du bruge nål og pincet som beskrevet ovenover.
Kan indgroede hår forebygges?
Ja, en del indgroede hår kan faktisk forebygges. Måske ved du allerede, at du går i stramtsiddende tøj og ofte får indgroede hår. Her kan du med fordel overveje i perioder, at gå i noget løsere tøj.
I forbindelse med barbering kan du forebygge indgroede hår ved at rense huden først. Brug varmt vand og en sæbe eller lignende – gerne med desinficerende egenskaber. Ved at fjerne bakterier og døde hudceller, undgår du, at de irriterer i hårsækken efterfølgende. Det varme vand blødgør også huden og åbner hårsækkene så hårene nemmere skæres af, af skraberens knive.
Det mest optimale er at bruge en barberskum eller creme, som beskytter huden og desinficerer huden samtidig. ShaveSafe har netop disse egenskaber og findes til både kvinder og mænd.
Husk altid at barbere med hårenes retning. Efter barbering skal du skylle alle rester af barberprodukter af huden. Slut af med en god fugtighedscreme, olie eller gel – evt. aloe vera eller tea tree oil. Disse plejeprodukter virker beroligende på huden, samtidig med at huden fugtes og rødme samt irritation forebygges. Vælg gerne en creme, olie eller gel som er fri for parfume og andre ingredienser der kan fremprovokere irritation.