Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Opskrifter

Majssuppe til hele familien

Opskrift på en lækker majssuppe

Majssuppe- dette er en utrolig lækker suppe. Lidt sødlig i smagen, men på den dejlige sødlige måde. Bør laves på friske majskolber, men kan også laves på dåsemajs. Til 4 personer anvendes 6 majskolber, hvilket svarer til 500 g dåsemajs.

4 personer

Ingredienser:

2 skalotteløg – i tern
2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
2 spsk. smør
6 majskolber
1 liter bone broth frilandskyllinger* – eller hjemmelavet bone broth, se opskrift
3 dl vand
2 dl cremefraiche, 38 eller 18%
havsalt
friskkværnet sort peber

Topping: frisk timian

 

Tilberedning:
1. Start med majskolberne. Fjern blade og tråde og skær bunden til. Skær kernerne frie oppefra og ned.
2. Steg løgtern bløde og blanke i olie og smør.
3. Kom majskorn og de tomme kolber ved (den mulighed har du ikke, hvis du anvender dåsemajs, men broth’en bidrager med stor smag) sammen med væsken. Og lad det simre i 10 minutter.
4. Fjern de tomme kolber og ca. 4 spsk. majskorn, til topping.
5. Blend suppen med cremefraiche og smag den til med salt og peber.
6. Anret suppen med hele majskorn og frisk timian.

 

Tip:
* mængden af koncentreret bone broth kan være hel eller delvis. Dele af væden kan være vand, men den store smag forøges i takt med mængden af bone broth.

Spises suppen om sommeren, forenes den skønne smag fra majs og broth, toppet med timian. Og en enkel grøn salat ved siden af, med vinaigrette, er perfekt til.

Spises suppen i de kolde måneder vil det klæde suppen med surdejsbrød til.


Opskriften er udarbejdet af NewFood

Sortér efter