Hokkaidosuppe
Prøv vores opskrift på Hokkaidosuppe med græskar, bønner, ingefær og kokosmælk
Til 4 personer
Ingredienser:
- 250 g bønner
- 1 hokkaido græskar (ca. ½ kg)
- 1 løg
- 1 pastinak
- ½ selleri eller persillerod
- 4 fed hvidløg
- 1 frisk chili
- 1 tsk fintrevet ingefær
- 2 porrer
- 1 appelsin
- 1 ds kokosmælk (400ml)
- 5 dl vand
- 2 spsk citronsaft
- 1 spsk olivenolie
- Salt og peber
Dag 1:
Sæt bønnerne i blød natten over. Vandet skal nå 10 cm over bønnerne.
Dag 2:
- Kog bønnerne i 45 minutter i nyt vand.
- Del hokkaidogræskarret, og fjern kernerne med en ske.
- Skær græskarkødet i store stykker.
- Skær løg, pastinak og selleri i store stykker.
- Hak hvidløg og chili fint.
- Riv ingefæren fint.
- Skær porrerne i 2 cm tykke skiver.
- Pres appelsinen.
- Svits chili, ingefær og hvidløg i en gryde i 1 spsk olie.
- Kom halvdelen af porrerne i gryden.
- Tilsæt grøntsagerne og vend det hele sammen.
- Tilsæt 5 dl vand og halvdelen af kokosmælken.
- Kog suppen i ca. 30 minutter.
- Blend suppen, og kom den tilbage i gryden.
- Smag til med salt, peber, citronsaft, appelsinsaft og kokosmælk.
- Tilsæt de hvide bønner og varm suppen til kogepunktet.
- Kog resten af porrerne i lidt vand i 2 minutter, og brug dem til pynt.
Tip! Bønner fra dåse kan også bruges.
Opskrift er venligst udlånt af: 'Kernesund Økomad' af Ninka-Bernadette Mauritson, Inger Liin Knudsen og Kirsten Bjerge.