Mangolassi med nektarin
Opskrift på Mangolassi med nektarin
Ingredienser:
- 1 mango
- 2 nektariner
- 3 cm ingefær
- 2 spsk græsk yoghurt
Fremgangsmåde:
- Skræl mangoen, og skær kødet fra stenen.
- Skyl nektarinerne, og fjern stenene.
- Skær nektarinerne i både.
- Skræl ingefæren.
- Blend mango, nektariner og ingefær sammen med yoghurt naturel i ½ minut, hvorefter lassien er klar til servering.
Tip! Man kan bruge almindelig yoghurt naturel i stedet for græsk yoghurt. Lassi stammer fra Indien, hvor den drikkes især til mad, der indeholder stærk chili og andre hotte krydderier.
Kilde: Lene Hanssons Juicer & Smoothies.