Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Opskrifter

Chia ”crunch” brunch pandekager med banan og valnødder

Min helt egen opskrift på lækre og sunde pandekager - Hella Barcos

Ingredienser:

2 ½ dl kærnemælk

1 let pisket æg

2 spsk. smeltet smagsneutral kokosolie

2 ½ dl speltmel

1 tsk. bagepulver

½ tsk. natron

1/8 tsk. himalayasalt

2 spsk. økologiske chiafrø

1 moden banan i tern

½ dl hakkede valnødder

Toppes evt. med økologisk ahornsirup, smør og chiafrø ved servering


Fremgangsmåde:

I en stor skål røres speltmel, bagepulver, natron, himalayasalt og chiafrø sammen. I en anden skål blandes kærnemælk, æg og kokosolie. Tilsæt kærnemælksblanding på én gang til melblandingen. Rør indtil dejen er samlet - dejen skal stadig være lidt klumpet. Banantern og hakkede valnødder vendes i dejen til sidst. Lad dejen stå og trække i ca. 15 min før stegning.


Tilberedning:

Ca. ½ dl dej hældes på en varm stegepande uden fedtstof. Der kan steges ca. 5 pandekager af gangen på en stor pande. Pandekagerne steges på mellemvarme i 2-3 minutter og vendes når pandekagerne er lysebrune og har en boblende overflade med lidt tørre kanter.

Serveres varme evt. med økologisk ahornsirup, smør, banan og chiafrø.

Kilde: Hella Barcos



Sortér efter